Startside Sk  

Notater


Tre:  

Treff 501 til 1,000 av 5,693

      «Forrige 1 2 3 4 5 6 ... 12» Neste»

 #   Notater   Linket til 
501 "Til Sodborg (Skodborg herred), blev opdraget hos Niels Kaas paa Bækmark, 1677 Kornet ved Rostjenesten, solgte 1680 sin Part i Kongensgaard til Broderen Henrik, var 1683 Løjtnant og boede da paa Sodborg, dræbte her i Nødværge en Bondekarl, maatte flygte til England, hvor han 1718 skal have været Oberst." Linderoth, Claus (I4424)
 
502 "Til Spøttrup -, studerede ved Universiteterne i Rostok og Jena, var 1602 i Prinsesse Hedevigs Følge paa hendes Bruderejse til Sachsen og 1603 i det Gesandtskab, som sendtes til England til Kong Jakobs Kroning, deltog 1611 i Kalmarkrigen, død 11 Maris 1620 paa Spøttrup efter langvarig Svagelighed."



 		Below, Claus (I3444)
 
503 "Til Starup som han bortbyttede til Kronen mod Grundet, nævnes i Recessen 1536 og ved Hyldingen 1580."



 		Vind, Iver (I3473)
 
504 "Til Steensgaard -, 1705 Kadet, 1706 Fændrik ved Prins Christians Reg., 1707 Sekltnt., 1709 til Grenaderkorpset, afsk. s. A. m. Kaptajns Kar., 1737 kar. Oberstltnt."



 		Steensen, Hans Gotfred (I3385)
 
505 "Til Steensgaard -, 1738 Kornet réf. ved 3. jyske Reg., 1739 virk. Kornet, 1743 Sekltnt., 1745-58 Ritmester, i Garnison i Præstø, Vordingborg og Norge. G. 31 Jan. 1743 paa Lykkesholm." Steensen, Carl Frederik (I3384)
 
506 "Til Steensgaard og Egelykke -, 1655 Page hos Prins Christian, 1665 Kammerpage, 1669 Hofjunker, rejste s. A. til Holland, England og Frankrig, hvor han blev ansat ved Kongens Livregiment, afsk. 1670, rejste til Italien og derfra gennem Tyskland; hjem 1671, s. A. Kornet ved Rostjenesten, 1673 Løjtnant ved Hestgarden, fik 1673 af Kongen af Naade 100 Rd., endnu 1674 Hofjunker, 1672-75 Ltnt. i 1. nat. Rytter-Reg., deltog 1675 i Felttoget i Pommern, tog 1677 Afsked fra Militsen og Hove paa Grund af Svaghed." Steensen, Henrik (I3393)
 
507 "Til Steensgaard. Bjørn, Oluf Bjørnsen (I2226)
 
508 "Til Steensgaard. Gav 1343 to Gaarde i Millinge til Svanninge Kirke for Sjælemesser for sig og sin Slægt." Bjørn, Bjørn Olufsen (I2228)
 
509 "Til Stenalt (Rugsø H.), som han 1375 købte af Bo Leigel, oplod s. A. Gods paa Langeland til Kong Valdemar." Muus, Jens (I2207)
 
510 "Til Stensgaard, som Fjenden afbrændte 1657 og Lynild 1669, hvorfor han 1687 fik eftergivet Restancer og erholdt to Aars Skattefrihed. Levede 24 Dec. 1687 paa Steensgaard." Rothkirck, Christian (I2574)
 
511 "Til Stårupgård (1651-1682) (Højslev S., Fjends H.), Østergård (-1648), Skovgård (-1648), Agersbæk (-1648- -1650) (Hee S., Hind H.) og Låge (1670/71-1678) - 1617 hos fasteren Dorte Juul og hendes mand Jørgen Kaas, 1622 til Sorø Akademi, 1627 page for hertugerne Frederik (III) og Ulrik, 1629 afgang fra Sorø og i huset hos faderens fætter Malte Juul, fulgte denne 1631 på sendelser til Moskva, 1633 til Holland, tjenestgørende ved oberst Holger Rosenkrantz livkomp., studerede 1636-38 i Paris, 1639 hofjunker, 1640 med Hannibal Sehesteds gesandtskab til Spanien, 1634 med greve Valdemar Christian på dennes mislykkede frierfærd til Rusland, 1644 (brev 1646 (31. maj)) - 1657 forlenet med Dueholm Kloster på Mors, 1644 kaptajnløjtnant ved Henrik Rantzaus reg., har muligvis arvet Rekkergård hvortil han skrives 1646, 1653 (30. apr.) ritmester ved det nyoprettede landeværnsrytteri, 1657 (18. mar.) - 1664 forlenet med Nedenæs (Agdesiden og Lister len), 1658-60 guvernør på fæstningen Frederiksholm, leverede under Københavns belejring tømmer fra Norge til byens forsvarsværker, var 1661 som lensmand i Nedenæs indblandet i bøndernes oprør over en forhadt foged, var s. å. medunderskriver af suverænitetsakten." Juul, Hans (I3438)
 
512 "Til Stårupgård og Frøstrup (-1682- -1687) (Lunde S., V. Horne H.) -, 1664 på Sorø Akademi, før 1670 hofjunker og rejste s.å. til Frankrig hvor han meldte sig til hæren, 1675 ved livreg., hvor han 1676 blev major ved reg., der i de følgende år deltog i kampene ved Helsingborg, Landskrona, Kristiansstad og Lund, 1682 (8. apr.) oberstløjtnant og kommandant i Kristiansand m. fæstningerne Christiansholm og Frederiksholm, 1683 (27. mar.) chef for Smaalenske reg. og kommandant på Akershus, afgik 1687 fra reg. og blev 1688 (7. febr.) oberst og chef for 3. Marinerbat. i Norge, indtil denne kort tid efter reduceredes, herefter rejste han til Frankrig, hvor han 1690 (1. mar.) af kong Ludvig XIV som oberst udnævntes til chef for regimentet »Youl Danois« bestående af danske soldater bestemt for kong William III's felttog i Irland, der ved et uheld strandede i Frankrig, reg. afgik 1692 til Katalonien, og ændrede s.å. navn til »Royal Danois« da det skænkedes til Christian Gyldenløve, Juul fungerede herefter (4-5. aug.) som oberstløjtnant og næstkommanderende, 1693 blev reg. forlagt til Flandern, hvor det led store tab, 1696 (3. jan.) brigadier d'infanterie, s.å. afgik reg. til de italienske stater, hvor det i de følgende år deltog i hårde kampe, sluttelig i erobringen af Barcelona, efter fredsslutningen i Rijsvijk opløstes regimentet 1698, derefter sat á la suite ved reg. Zurlauber, 1700 (1. mar.) - 1704 (26. okt.) kommandant i fæstningen Lille, 1704 (26. okt.) maréchal de camp (generalmajor), med tjeneste ved Rhinen, indtil han 1712 udtrådte af den franske hær, året før havde han forgæves ansøgt om at måtte genindtræde i den danske hær, ansås for at være katolik, sine sidste år levede han hos datteren og svigersønnen på Neuenburg." Juul, Frands (I3439)
 
513 "Til Sø, Nørre herred, Mors.
Skrev sig 1615 til Øland, Hassing herred, 1617 til Nibstrup, kjøbte 1626 Villerup (Vennebjerg H.) af Mogens Godske, men solgte den 1629 til Hans Wulf Unger, taxeredes 1625 tilligemed Mogens Kaas til Lyngholm til tilsammen 315 Tdr. Hk., tilbyttede sig 1627 Strandet (Fjends H.) for Øland, men solgte den atter 1630 , kjøbte 1632 Sø, skrev sig 1634 til Lønsgaard (Vrads H.), som han 1636 mageskiftede til Fru Jytte Brok mod Toftum (Refs H.), Skifte efter ham og Frue holdtes før 1652."



 		Kaas (sparre), Claus (I848)
 
514 "Til Søbysøgaard." Skinkel, Laurids (I391)
 
515 "til Sønder Elkjær (Kjær H.), var 1340 Lensmand på Aalborghus og Rigens Marsk. Falden under Holstenernes indfald i Sjælland 1345." Nielsen, Erik (I2006)
 
516 "Til Søndergaard (V. Han H.) og Østergaard (Harre H.), nævnes 1570, død 26 Marts 1601 paa Østergaard som sidste Adelsmand af Slægten." Galskyt, Tyge (I3455)
 
517 "Til Tidemandsholm, fik 1634 Tidemandsholm tilskjødet af sin Fader, pantsatte 1636 sammen med Hans Dyre Boller og solgte Randrup til Gunde Rostrup, taxeredes 1638 til 190 Tdr. Hk., solgte 1654 sin Arvepart i Kjellerup og Svendstrup efter sin Søster Anne Rodsteen til Claus Dyre." Kaas (sparre), Markvard (I3339)
 
518 "til Tose, Laverød (Borge, 1754) og Høgholm (Sdr. Dyrs H.) (1766) -, 1738 (17 Nov.) Kornet ved Friis' gev. Rytterrgmt., 1742 (11 Juni) forsat til Hestgarden, 1745 (1 Marts) kar. og 1746 (9 Juni) virkl. Sek.lt., 1750 (15 Juli) Major II ved 1. søndenfjeldske nat. Dragonrgmt., 1752 (5 Juli) Premiermajor, 1756 (6 Okt.) forsat til 2. fynske Kyrasserrgmt., 1757 (27 Sept.) kar. Oblt., 1759 (3 Okt.) kar. Oberst, s. A. (30 Okt.) Oberst og Chef for 3. søndenfjeldske nat. Dragonrgmt., 1763 (28 Juli) for slesvigske Kyrasserrgmt., 1772 (4 Sept.) Generalmajor, 1776 (14 Maj, fra 21 Okt. 1774), hvid Ridder, 1785 (7 Febr.) Generalløjtnant." Sehested, Johan Frederik (I2942)
 
519 "Til Trinderup (Onsild H.), 1567 forlenet med Island efter sin ?Broder" Poul Stigsen (Hvide), efter hvem han ogsaa arvede Trinderup, fratraadte Island før 1574, 1578 Værge for sin ?Søster" Fru Mette Stigsdatter, Knud Sørensens, 1591?95 paany forlehnet med Island, levede endnu 22 Okt 1612, var død 29 Jan. 1614." Krag, Henrik (I3229)
 
520 "Til Tygestrup i Merløse Herred og Eskebjerg i Bjerre herred, Møllerup og Bjørnholm i Sønder herred, Bjørnkjær i Hads herred m.m.

Var 1275 Marsk og Anfører for den til Sverig sendte Hær, 1284 en af Voldgiftsmændende i Trætten om Arven efter Kong Erik Plovpenning, dømtes 1287 fredløs som Medskyldig i Konmgemordet i Finderup Lade, flygtede til Norge, og feidede herfra mod sit Fødeland, indtog 1289 Samsø og brændte Taarnborg og Skjelskør, byggede 1290 Borgen paa Hjelm."
 		Andersen (Hvide), Stig (I1513)
 
521 "Til Udstrup (-1506- 1543-)- 1506 til stede i Fabjerg K. ved ribebispens udstedte forlig mellem Tvis Kloster og Predbjørn Podebusk, 28. marts samme år medbesegler på Niels Spends skøde til Else Glob, enke efter Niels Juel til Åbjerg, 1524-26 forlenet med Hind og Ulfborg herreder, stillede 1525 to glavind, fik 1526 (gentaget 30. marts 1537) livsbrev på Sandfærgegård i Vind (Ulfborg H.), underskrev 1536 recessen, var 1537 til stede ved en trætte om en gård i Lille Stenum (Råsted S., Ulfborg H.), 1543 sagsøgtes Jens Spend og svigerfaderen Mogens Juel for Kjærsgård og en gård i Sønderby (Fjaltring S.) og Vibholt (Flynder S.) af hr. Jørgen Friis, men forgæves da de to havde ejet dette gods i 40 år og mere." Juel, Mogens Pallesen (I3414)
 
522 "Til Vang, Kærgaardsholm (Rødding H.), Kjølskegaard, og Ørredgaard (Nørlyng H.) (arvet efter sin svoger Melchior Ulfstand, men 1625 solgt til datteren Sidsel). opsatte 1627 i Sulsted K. en Ligsten over faderen og dennes to hustruer." Høeg (Banner), Stygge (I3430)
 
523 "til Vesløsegaard (V. Han H.) var 1348 Medudsteder af et Vidne om Skiftet efter Fru Ingeborg, Hr. Niels Glob, Laurens Glob og dennes Søster Christine Nielsdatter."
 		Glob (Skobe), Mogens Nielsen (I1974)
 
524 "til Vesløsegaard (V. Han H.), var 1386 Medudsteder af et Vidne af Han Herredsthing ved Haverslev Kirke, skrives 1393 in Westløs og beseglede da med Anders Glob af Søblade-Vaabnet, fører da den Skaktavlede Skraabjelke, ligeledes 1401 da han beseglede til Vitterlighed med Svend Skobe, kaldes da i Brevet Jesse Glob af Wesløse, men i Sigilet Nicolaus Gloph og kaldes ogsaa i et andet Brev s. A. Nicholaus Gloob de Westhløss, men 1414 atter Jesse Glob, da han var nærværende paa Kongens Retterthing i Hjørring, var vel forlængst + 1439, da det paa Hannes Thing blev vidnet, at gamle Nis Glob i Vesløsegaard med Urette trængte Jes Thorstensen fra den Gaard i Øsløs."
 		Glob (Skobe), Niels Mogensen (I1971)
 
525 "til Voldbjerg og Urup (Vor H.), Stovgaard og Hammergaard (Vrads H.) samt Risager, levede 28 Jul. 1465." Skram, Peder (I1923)
 
526 "Til Væbnersholm (-1612- -1649) (Føvling S., Tyrsting H.), Damsgård (medejer) (-1609- -1652-) og Toftum (-1650-) - død tidligst 1653 og senest juli 1655. - Var 1608 ved hyldningen, overtog 1612 værgemålet for sin søster Kirstens børn, overtog Væbnersholm efter Else Juul, enke efter hans mormors bror Peder Terkelsen (Væbner), påtog sig 1629 værgemålet for Ane Mund, frasagde sig 1630 arv og gæld efter fru Anne Vind, solgte 1634 fru Birgitte Kaas på egne og søstres fru Kirsten og Birgitte Krabbes vegne al arv efter deres moder og bror Terkel Krabbe i Hestlund, Ulkjær Mølle og Vaslund, Tønne Friis fik 1633 til opgave at vurdere om Jacob Krabbe var så vederhæftig at han kunne bestride værgemålet for Oluf Krabbes børn, solgte s.å. gården Yderstræde (Ramme S.) til Henrik Huitfeldt, skulle 1638 s.m. Morten Pax taksere Brandbjergs bygninger, skødede 1646 som hovedkreditor efter Otto Kaas, Nandrup til Henrik Linderot, 1648 befalet at møde til kongens begravelse, var 1650 ved hyldningen og boede da i Vejle, 1652 (15. dec.) blev Jørgen Juel og Herman Kaas befalet at overvære Jacob Krabbes overlevering af sit værgemål til Henrik Krabbe." Krabbe, Jakob (I2592)
 
527 "Til Øgelstrup (1421) og Astrup, Nørre H., Grinderslev S. (ca. 1440), nævnes 1426 og 1428 sammen med faderen, udsendte 1438 vidnesbyrd for Hr. Morten Spargs Sendelse til Rom, 1452 til stede på Ørslevkloster Birkething, nævnes 1454 i et Pantebrev, 1459 medudsteder af et vidnesbyrd om Godsskænket til Skørping Kirke, var 1464 til vitterlighed for Erik Juel, mageskiftede 1467 gods med sin Svoger, Erik Vestenie; fik to Gaarde i Thiset Sogn (Nørre H.) og en i Astrup."



 		Juel, Iver (I3309)
 
528 "Til Ølby, nævnes 1599, skrives 1602 til Hvidbjerggaard, ejede 1606 Randrup i Fællesskab med Knud Daa, taxeredes 1625 til 149 Tdr. Hk., men var død 26 Maj s.A."



 		Kaas (sparre), Erik (I3463)
 
529 "Til Ølby, trættede 1535 med sin Broder Mogens om Arv, nævnes 1536 i Recessen, levede endnu 1582. Kaas (sparre), Niels (I115)
 
530 "Til Ølstedgaard eller Sanderumgaard.
Han solgte 22/5-1684 Rønningesøgaard.
Han var 1679 Kaptajn ved 2. jydske nationale regiment og fik 1690 2 års og 1693 1 års skattefrihed af Ølstedgaard, der var brændt." 		Due, Hans (I1374)
 
531 "Til Ørgaard, kaldet ?unge Jens Kaas", blev 1580 tilsagt til Hyldingen, fik s. A. kongl. Anbefaling til at træde i Erkebispen af Bremens Tjeneste." Kaas (sparre), Jens (I3416)
 
532 "Til Ørndrup og Lindbjerggaard, 1560 Hofjunker, 1560?62 Kjøgemester, skulde 1564 tjene til Skibs og siden i Skaane, 1569?81 forlehnet med Skarpenbergs Gods paa Mors, ugift, levede endnu 10 Maj 1606." Kaas (sparre), Iver (I2471)
 
533 "Til Ørndrup og Ørgaard, blev 1611 indkaldt til Krigstjeneste, taxeredes 1638 til 317 Tdr. Hk." Kaas (sparre), Thomes (I3418)
 
534 "Til Ørndrup, nævnes 1523, trættede 1535 med Fru Ingeborg i Strandet om Arv efter Fru Else Ruds i Tønder og med sine Søskende. Trættede 1547 med de Skram'er om Lindbjerggaard, som hans Frue Magdalenes Moster Fru Else Rud havde testamenteret hende, levede endnu 24 Juli 1565." Kaas (sparre), Mogens (I411)
 
535 "Tobaksskærer" i FT 1801. Rubart, Jørgen (I3633)
 
536 "Toke N Saltensee af Tystofte" i flg Finn Holbek Saltensee (af Tystofte), Toke (I2100)
 
537 "Town judge". Hoff, Wilhelm Chr. (I3538)
 
538 "Trældal var en vanlig gård i indre Ofoten, og leilendingene var fiskere og småbrukere, med hovedvekt på fiske. Men på 1700-tallet må det ha vart mye kontakt med de samene som kom ned til kysten med sine reinflokker nettopp i disse trakter. Jeg tror at det har vært en stor og lønnsom handelsvirksomhet i området, og kanskje også smughandel med brennevin. Ole Nilsen i Trældal hadde rundt 1750 en jekt som seilte til Bergen, og skiftet etter Jon Axelsen viser at han var steinrik etter datidens forhold i Ofoten.
Nabogården Nygård utviklet seg til å bli et betydelig handelssted i løpet av siste halvdel av 1700-tallet, og det toppet seg rundt 1800 med skipper og gjestgiver Iver Edissen Lech, som hadde en betydelig formue." 		Familie (F2137)
 
539 "Tømmermand ved Holmen" Kaas (ukjent opprinnelse), Peder Hansen (I5922)
 
540 "Tømmermand" Jacobsen, Hans (I4170)
 
541 "udstedte 1321 med Oluf Lunge og Flere et Vidne af Sjællands Landsthing, hvorunder hans Segl endnu er bevaret, fik 1343 Gods i Thy i Pant af Hr. Peder Vendelbo, var 1344 nærværende paa Viborg Landsthing, Ridder, var + 1355.
Søn af Mogens... "
 		Glob, Niels Mogensen (I1940)
 
542 "Uekte" notert i dåpsprotokollen.
Faddere:
Wollert Kaas, Ole Endre Kiörnæshagen, Margrethe Kattevold, Marthe ([Martha?] Nielsd. Kattevold og Marthe [Martha?] Pedersdatter Fiæren. 		Kaas (Meltzer), Hellene Sophie (I2549)
 
543 "Ugift" i følge gamlenarvik.no Olsdatter, Hanna Petrikke (I6028)
 
544 "Ugift". von Kaas (mur), August Herman Freiherr (I3815)
 
545 "Ulf Torgilsson var jarl av Danmark. Død 1026 i Roskilde var s. a.,Thorgils Sprakalägg, som igjen ansees å være s. a., Styrbjörn den Sterke og Tyra, datter av Harald Blåtann. Han ble c. 1015, Gift med Estrid Svendsdatter av Danmark (Knuds søster). Ulf var far til Svend II Estridsson, konge av Danmark.

Ulf deltok i Knud den stores invasjon av England og ble utnevnt til Jarl av Danmark som han regjerte i Knuds fravær. Han var også fosterfar til Knuds sønn Hardeknud. Når den svenske kongen Anund Jakob og den norske St. Olav grep fordelen av Knuds fravær ved å angripe Danmark, fikk Ulf overbevist de danske frimenn til å velge unge Hardeknud til konge, siden de var misfornøyd med Knuds fravær. Som Knuds varetaker gjorde dette trekket Ulf til Danmarks egentlige hersker. Da Knud i 1026 fikk høre om det som hadde skjedd dro han tilbake til Danmark og med Ulfs hjelp, slo han svenskene og nordmennene i slaget ved Helgeå. Denne dåden fikk, imidlertid ikke Knud til å tilgi Ulf for sitt kupp. Ved en fest i Roskilde, spilte de to svogerne sjakk og kom i krangel. Dagen derpå, juledag 1026, lot Knud en av sine husmenn drepe Ulf Jarl i Treenighetskirken i Roskilde. Beretninger om de to svogerne og Ulfs drap er motstridende. Ulf var far til Svend Estridson, og ble således progenitor til Danmarks konger fra 1047 til 1375." 		Torgilsson, jarl av Skåne, Ulf (I2252)
 
546 "Under og efter skaanske Krig 1675-79 var Kronen som saa ofte før i stærk Pengetrang og greb da til det Middel at sælge væk af Kirkerne. Amtmand over Lundenæs og Bævling Amter Jørgen Grubbe Kaas til Hastrup og Rybjerg fik 1689 Skøde på Lem Kirke med Tilligende som Vederlag for hans Tilgodehavender hos Kronen. 2 Aars Gage og 158 Rigsdaler og 4 1/2 Mark. Han skulle holde Kirken ved Magt, maatte kalde Præst og Degn, men skulde dog have Kongens Bekræftelse, naar Præst blev kaldet."
Hentet fra Haakon Wabjerg; "Sønder Lem kirke og dens prester".
 		Kaas (mur), Jørgen Grubbe (I452)
 
547 "Unge Markvard til Seilstrup (Børglum H.), beseglede 1335 til Vitterlighed et Mageskiftebrev mellem Vrejlev Kloster og Hr. Henrik Nielsen Panter, fik s. A. paa Framlev Herredthing tilskjødet Gods i Skjørring Sogn af Anders Knudsen, var 1340 Greve Johan af Holstens Foged paa Skanderborg, og s. A. bestemtes i Forliget mellem Kong Valdemar og de holstenske grever, at Kongen skulle lade Markvard og Hans Arvinger beholde deres Gods i Nørrejylland, indtil han blev Udløst, nævnes atter 1353 i Vinningaa-Forliget." Ratzstorp, Markvard (I2140)
 
548 "Ungkarl fra Vejle" ved giftermålet Binderup, Adolf Olivius (I3782)
 
549 "Utdannet i gullsmedhåndverket og ansatt hos «Jacob Borris, Guldsmed paa Hjørnet af Helliggeistes Stræde»". Overtok senere denne. Bechman, Hans Christian (I2323)
 
550 "Var 1281 med sin Broder Vidne ved to af Greve Johan for Preetz Kloster udfærdigede Adkomstbreve. Var 1285 Ridder, opholdt sig 1297 i Pommern". de Radestorp, Markvard (I2142)
 
551 "Var 1314 paa Viborg Landsthing med at dømme de oprørske Adelsmænd og 1316 nærværende i Nykjøbing, da Kongen sluttede Forbund med de Holstenske Grever, var 1326 nærværende ved Danehoffet i Nyborg og forseglede her Kong Valdemars Haandfæstning, var ifølge Slægtebogsangivelser gift med Ellen Limbek Henriksdatter." Bild, Strange Esgesen (I2214)
 
552 "var 1327 Medudsteder af et Vidne af Vendsyssel Ting, var den anden af Udstederne, idet kun Ove Nielsen (Panter) nævnes før ham, beseglede 1331 Hr. Laurens Jonsen (Panter)'s Overenskomst med Greve Gert og fører Korset i sit Sigil, pantsatte 1341 Gods i Ladagermagle og Kolby (Ramsø H.) til Henneke Sylow, var s. A. Forlover for Kong Valdemar, havde 1344 forstrakt Hr. Peder vendelbo med en Sum Penge, som da blev ham betalt af Johannes Kaas, levede endnu 1360." Stenbrikke, Anders Aagesen (I2012)
 
553 "Var 1355 Væbner og forseglede til Vitterlighed med Iven Markmand, 1360 Ridder, 1361 Medlover for den Brudeskat, som Kong Valdemar havde tilsagt Hertug Albrecht af Meklenborg, 1364 en af de Afsendte til Forhandlingerne med Hansestæderne i Stralsund, forseglede 1376 Kong Olufs Haandfæstning, 1377 Høvedsmand paa Gurre og nærværende paa Danehoffet, nævnes 1378 som Exekutor af Kong Valdemars Testamente." Bjørn, Oluf Bjørnsen (I2226)
 
554 "Var 1661 Hofmesterinde hos Fyrstinde Anne Sophie af Liegnitz." von Kaltenhoff, Anna Barbara (I1311)
 
555 "Var 1691 Adjutant og 1696-98 Kornet ved la Forests Kavall.-Reg. i Flandern, afsk. 1698 for at gaa i fremmed Tjeneste, 1700 Sekondløit-nant ved ved Prins Carls Reg., 1701 Premierløitnant, dimitt. 1704, 1707 afsk. med Kaptains Karakt., skal have stukket en Karl ihjel, maatte derfor rømme til Sverig, hvor han atter begik Drab og gik saa til Moskov(29)." Kaas (mur), Malte (I1216)
 
556 "Var død 9 Sept. 1638." Kaas (mur), Sophie Kirstine (I514)
 
557 "Var efter faderens død 3½ Aar paa Skovsgaard, opdraget hos Farbroderen paa Holckerhavn." (Kilde:finnholbek.dk, som oppgir "DAA 1925, s. 435" som sin kilde.) Holck, Maren (I2400)
 
558 "Var for 24 [år] siden "antagen i det Printzlige Chor".
9. oktober 1760 (dat. Aabjerg) ansøgte han om "Een liden civil Betiæning her i Jülland" og antyder i sin yderst krybende ansøgning, at han muligvis kunde bruges ved "Heedernes bebyggelse". (RK. Embedsansøgninger)"
 		Kaas (mur), Hans (I538)
 
559 "var i Huset hos Breide Rantzau, 1689 Kammwr-jnmfru hos Dronning Anna (90), skulde have været gfft 1 Skotland, men bendes Fæstemand døde før btryllupet og hun drog saa tilbage til Danmark," Kaas (mur), Sophia (I489)
 
560 "Var i sin ungdom søkadet og var tillige grenader hos Frederik V. Blev 1739
"sat som løjtn. ved landetaten, hvor jeg tjente i 16 år, indtil jeg søgte min afsked som major. Men da jeg i disse besværlige tider..."
ikke kan klare seg med familie, ansøgte han 1772 27/11 om amtsforvaltertjenesten i Skive. (RK Embedsanøgninger)"
(Hentet fra Nygaards sedler hvor dette er skrevet som en blanding av referat og direkte sitat av søknaden.
 		Kaas (mur), Hans (I538)
 
561 "Var Medeier af Østergaard, da den blev solgt. 1650 immatr. ved Universitet i Orleans, skrives 1653 til Fuglsig (Vennebjerg H.), eiede Jørsbygaard (Mors, Nørre H.) som han 1654 solgte, Rygaard, som han 1655 oplod sin Morbroder Henrik Lange og sin Moster Fru Anne Ahlefeldt, kjøbte 1653 Bækmark og Flyndergaard (Skodborg H.), skal have været Amtmand i Holsten, underskrev 1661 Suverænitetsakten, solgte Bækmark 1682, levede endnu 4 Mai 1687, død i Fattigdom hos Rudbek Kaas paa Lindskov, begr. i Egense Kirke." Kaas (mur), Niels (I525)
 
562 "Var närvarande vid arvskiftet efter fadern 1458; levde ännu 1481" Flemming, Anders (I658)
 
563 "Ved skiftet etter morens død (hun døde 28 des 1753) var han "fænrik ved kapt. Kålunds komp." Kaas (mur), Wentzel Rothkirch (I366)
 
564 "Vel den Aage Jensen som 1350 med Laurids af Løve skjødede Gods i Torring (Gjern H.) til Peder Munck." Jensen (mur), Ove (Aage) (I13)
 
565 "Vexelerer i Sheboygan" Patten, Melville Cox (I3987)
 
566 "Vice-Commander of St. Martin".
Eide godsene Mon Bijou og Little Princess på St. Croix. 		Heyliger, Abraham (I3098)
 
567 "Viet i Huset uden Trolovelse eller Lysning ifølge Bevilling af 22 Jan. s. A." Familie (F1118)
 
568 "Vincents K. fik Bevilling til at ægte Fru Margrete Sested, skønt hendes forrige Mand von Ditten (Bernt Frederik von Deden) var beslægtet med ham i 3. Led. (Suppl. - Prot. 1705, II, Nr. 85)" Familie (F1426)
 
569 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Willumsen, Billy (I1455)
 
570 "Volontær i Søetaten, 1720 Søkadet, afgik 1722, skulde da gaa som Volontær til Guinea med Skibet "Haabets Galei", men det er tvilsomt, om han kom med." Kaas (mur), Mogens Christian (I789)
 
571 "Wexelerer". Bemis, Albert Denison (I3850)
 
572 "Ægteskabet kom i stand trods modvilje fra kong Frederik VI, der var Christian Augusts morbroder." Familie (F1633)
 
573 "Ægteskabet var godt i en del år, men Louise Augusta var sin mand utro, og tog endda sin brors parti i en sag, der betød stort nederlag for hendes mand. De levede derfor i mange år adskilt i samme hus og undgik hinanden. Da de endelig blev forsonet, døde han kort efter." Familie (F1636)
 
574 "Øivind", som står i dåpsprotokollen er sannsynligvis feiloppfattet av presten. Han står i senere registreringer som "Eivind". Lindahl, Eivind Martin Harder (I4968)
 
575 ◦Beseglede 1367 sammen med sin Broder til Vitterlighed med Hr. Jens Nielsen(Neb)af Kragerup. Neb, Bent Jensen (I2181)
 
576 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Munthe-Kaas, Birgitte Margrethe (I941)
 
577 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Olsen, Peder (I13281)
 
578 (Løvenbalk:)
"I følge et gammelt sagn, hvis rigtighed ikke drages i tvivl, randt der kongeligt blod i denne slægts årer, idet dens stamfader skulle være en søn af kong Christoffer den Anden i en illegitim forbindelse med en jomfru af de gamle Lunge'r. Våbnet, en blå løve gående over to blå bjælker i guld felt og på hjelmen en halv blå løve, kunne også tale for sagnets rigtighed." 		Familie (F920)
 
579 (Løvenbalk:)
"Ifølge et gammelt sagn, hvis rigtighed ikke drages i tvivl, randt der kongeligt blod i denne slægts årer, idet dens stamfader skulle være en søn af kong Christoffer den Anden i en illegitim forbindelse med en jomfru af de gamle Lunge'r. Våbnet, en blå løve gående over to blå bjælker i guld felt og på hjelmen en halv blå løve, kunne også tale for sagnets rigtighed." 		Løvenbalk, Erik Christophersen (I2189)
 
580 .
Navnet Mogens gir en mistanke om oppkalling etter Werner Kaas' far, Mogens Kaas (1627-1694). De to sønnene som er døpt Werner, retter mistanken direkte mot Werner Kaas som far til degnen Mogens Kaas. Én mulighet er at major Werner Kaas hadde et ekteskap - muligens utenfor sin stand - som ikke er fanget opp i dokumenter. Dette trengte nødvendigvis ikke være nevnt på hans liksten.

Den mulighet som også er nærliggende, er at den senere degnen Mogens Kaas var et resultat av et "lejermaal" fra Merner Kaas' side. Det er imidlertid noe overraskende i så fall, at en "uektefødt" Mogens Kaas skulle være oppkalt etter Werner Kaas' far. En oppkalling etter Werner selv eller Mogens' morfar hadde vært mer sannsynlig.
De muligheter som foreligger for at det var Mogens Kaas' mor som het Kaas (kanskje nært beslektet med Werner), pluss muligheten for at Werner Kaas kun hadde en nær tilknytning slektsmessig eller gjennom bekjentskap til Werner Kaas eller hans far, skaper en berettiget tvil som innebærer at han ikke kan registreres som Werner Kaas' sønn - uten videre dokumentasjon. [Han registreres imidlertid i databasen - uten opphav.] 		Kaas, Mogens (I2594)
 
581 .
Navnet Mogens gir en mistanke om oppkalling etter Werner Kaas' far, Mogens Kaas (1627-1694). De to sønnene som er døpt Werner, retter mistanken direkte mot Werner Kaas som far til degnen Mogens Kaas. Én mulighet er at major Werner Kaas hadde et ekteskap - muligens utenfor sin stand - som ikke er fanget opp i dokumenter. Dette trengte nødvendigvis ikke være nevnt på hans liksten.

Den mulighet som også er nærliggende, er at den senere degnen Mogens Kaas var et resultat av et "lejermaal" fra Werner Kaas' side. Det er imidlertid noe overraskende i så fall, at en "uektefødt" Mogens Kaas skulle være oppkalt etter Werner Kaas' far. En oppkalling etter Werner selv eller Mogens' morfar hadde vært mer sannsynlig.
De muligheter som foreligger for at det var Mogens Kaas' mor som het Kaas (kanskje nært beslektet med Werner), pluss muligheten for at Werner Kaas kun hadde en nær tilknytning slektsmessig eller gjennom bekjentskap til Werner Kaas eller hans far, skaper en berettiget tvil som innebærer at han ikke kan registreres som Werner Kaas' sønn - uten videre dokumentasjon. [Degnen Mogens Kaas registreres imidlertid i databasen - uten opphav.] 		Kaas (mur), Werner (I390)
 
582 02 mar 1742: Sogneprest til Mou, Fleskum herred, Aalborg amt.
02 jun 1769: Sogneprest til Ringsted by, Ringsted herred, Sorø amt
1775: Prost
04 nov 1778: Sogneprest til Frederiksborg Slot. Lynge-Frederiksborg herred, Frederiksborg amt. 		Reiersen, Andreas (I4727)
 
583 04 Jun 1791 i flg. Winnem/SIEC Kaas (mur), Wentzel Rothkirch (I366)
 
584 07 jun 1792 i flg DAA 1917. Kaas (mur), Wentzel Rothkirch (I366)
 
585 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Larsen, Ketil Audun (I4996)
 
586 1. april i følge begravelsesprotokoll. 31 mars oppgitt i slektslitteraturen. Winther, Jacobine Marie (I196)
 
587 1. Dec. 1447. Væbner Magnus Pedersen af Damsgård skøder med sin Hustru Kirstine Klavsdatters Samtykke til Dueholm Kloster l Gård i Vejerslev og 1 Gård i Fredsø for deres og deres Forældres Sjæles Helsen og Salighed. Ved deres Død skal Klostret gøre Messer og Tjeneste for dem, som de Breve udviser, som Klostret har udgivet.

3. Feb. 1452. Væbner Magnus Pedersen skøder for sin og sin Hustru Kirstines og alle andre pårørendes Sjæles Helsen til Dueholm Kloster 1 Gård i Fjelderslev , hvorfor der skal göres en Messe hver Uge for vor Frue Alter, foran hvilket han selv udvælger sin Grav. 		Glob (Due), Mogens Pedersen (I38)
 
588 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Familie (F11354)
 
589 1. mai 1705 oppgitt av genealogy.arga.dk. 1. mai 1704 oppgitt i biografi på bjoerna.dk. Dette står også under et maleri av ham. Rosenstand-Goiske, Peder (I2616)
 
590 1. nyttårsdag (Fest. Circumcis.) 1651 sto "Hermand Kaas, Rittmester" fadder for Ellen Cathrin" i Sct. Nicolai kirke i Kolding. Faren er oppgitt til Ob.lietenaant Br.d..ldt H..ss(utydelig - muligens Hvass). Kaas (mur), Herman (I1312)
 
591 10 barn Familie (F1172)
 
592 10 barn Familie (F1173)
 
593 11 barn. Familie (F7832)
 
594 1150 i flg Finn Holbek Hvide, Ebbe Skjalmsen (I2104)
 
595 12. desember 1749 får "Georgine Federikke Trappaud, jomfru av Horsens", kongelig bevilling på å være sin egen verge under kurator. (Jy. Reg. 34.285 - nr. 334) Trappeaud, Georgine Friderica (I554)
 
596 1249 i flg Reventlow.dk Glug, Oluf (I2103)
 
597 13 Jan 1817 i følge Richter "100 Aars dødsfald" Kaas (mur), Ide Sophie (I375)
 
598 13. januar 1694 er hun fadder i en dåp i Nyborg kirke og omtales i protokollen som "Maren Holck, Captein Smitz". Familie (F974)
 
599 13. januar 1823 feilaktig oppgitt i da. Pers.hist. Tidsskrift 2-4. Kaas (mur), Frederikke Amalie Wolfgangsine (I3046)
 
600 14. feb 1742 i følge Hugo M-K's slektstavle. Stibolt, Ernst Vilhelm (I1366)
 
601 1417 forlover for hr Truid Has [Hvas?]. Tilskrives Støvring 1429 og 1432. Holck, Lyder (I2022)
 
602 1428 beregnet fødselsår. Må være født før 1430 da faren må være død i flg. Sostrups eierliste. Død 1510 eller 1511 i følge kilder, tidligst 1508. Kan da neppe være født særlig før 1425. Jensen (mur), Thomes (Thomas) (I22)
 
603 1453 Kannik i Ribe, betalte da på Bispen i Børglum Jakobs vegne Servis penge i det pavelige kammer i Rom. Guardian ved Graabrødreklosteret i Randers, Provincialminister for Franciskanerordenen i Danmark.
[Bispen i Børglum, Jakob, må være Jep Friis, Ove Jensens forgjenger som kannik i Ribe.]
Men: Anders Jensen Skeel kannik i Ribe til 1459 (skeel.info/getperson.php?personID=I5807&tree=ks) 		Jensen (mur), Ove (I23)
 
604 1458: Umyndig
1492: skiftet med sin Svoger Bjørn Andersen
1502: Besøk i Oslo
1509: "Var død" 		Flemming, Herman (I1889)
 
605 1466 i flg. Gravsten og epitafier i danske og skånske kirker - Kirsten Mogensdatter Kaas Udsen, Gertrud Svendsdatter (I21)
 
606 15 apr 1778 står Friderich Christian Kaas og "..... Juul" oppført i Holmen kirkes dåpsprotokoll som foreldre til "Birgitha Sophia Christiana". Paret står oppført med dette barnet i slektsoversikten i Pers.hist. Tidsskrift 1-5.

Det oppførte etternavnet på moren må være en feiltagelse fra prestens side. Personene som sto faddere avslører at det må ha vært Fridrich Christian Kaas f. 1727 med ektefelle Edele Kaas (sparre) som hadde dette barnet til dåpen. Et barn med samme navn, født 15. mars 1778, er da også registrert under dem.

Det er kun funnet en "Birgitha Sophia Christiana" i dåpsprotokollen omkring dette året. Alle øvrige barn for begge barn er døpt i Holmen kirke.

For øvrig hadde Frid. Chr f. 1725 og Christine Juul et barn, Susanna Birgitte Sophia, til dåpen i Holmen kirke en måned senere. Dette gjør det ytterligere usannsynlig at de kan være foreldrene til førstnevnte. Den "Birgitha Sophia Christiana" som var registrert under dem, strykes derfor. 		Familie (F468)
 
607 15 aug 1718: Løjtnant.
16 aug 1733: Kapteinløjtnant.
30 jan 1735: Kaptein og sjef for Sogndalske kompagni.
1747: Forfremmet til major.
22 des 1756: Oberstløjtnant.
 		Kaas (mur), Hartvig (I131)
 
608 15. jan. 1719 ble han "publ. absolv." for "lejermaalet" med Anna Maria Kaas. I kirkeboken opplyses det da at han var "Kudsk" (kusk).

Han ble for øvrig også public absolveret 29 mars 1716 for et lejermaal med "Maren Christensdaatter Ba..". 		Berthelsen, Peder (I5585)
 
609 1537: Hofsinde. Rosenkrantz, Niels Axelsen (I1585)
 
610 1554 i flg Dansk biografisk Lexicon. 1555 i flg. Hugo M-K og Reventlow.dk Kaas (mur), Jørgen (I284)
 
611 1567 Lensmand på Elfsborg.
1571 Oberst
1573 Lensmann på Silkeborg slott
1577 Lensmann i Aarhus. 		Kaas (sparre), Jens (I3286)
 
612 1572-73 hofjunker
1593-98 forlenet med Binderup
1594 lensmand på Båhus
1595-97 forlenet med Åstrup.

 		Gyldenstierne, Hannibal (I485)
 
613 1590 i flg. "Daglig liv i Norden II" Kaas (mur), Gjertrud (I559)
 
614 1592-97: Lensmand Sabo Herred. Rostrup, Hans (I1577)
 
615 1601: Landsdommer Lolland Pors, Rudbek (I516)
 
616 1604 Landsdommer på Laaland.
 		Pors, Claus (I828)
 
617 1617 eller 1618. Døde i sitt 61. år.
Kilde SIEC/Carsten Berg Høgenhoff 		de Créqui dit la Roche, Ahasverus (I128)
 
618 1633: Universitetet i Leyden
1635 Univ. i Padua,
1636-37 Hofjunker,
1637 Sekretær i Kancelliet,
1660 Kvarteringskommisær,

 		Kaas (sparre), Erik (I461)
 
619 1635: Conrektor Bergen.
Prost Sogn.
1637: Sogneprest i Sogndal 		Hanning, Peder Olsen (I193)
 
620 1648: Bosatt i Vaisenhuset i Monster,Nederland.
1650: Kjøpte en frukthage i Monster. 		Rengers, Geertruijt (I1606)
 
621 1653: Admiral.
1662: Rigsraad, rigsadmiral.
1662: Geheimraad.
1667: Blå ridder.

 		Bielke, Henrik (I508)
 
622 1655 også anslått Familie (F278)
 
623 1657 Fenrik i Henrik Linderoths Jyske Landfolk, fanget ved Frederiksodde, 1659 kornet ved Oberst Mogens Kruses Rytterreg.  Unger, Claus (I3709)
 
624 1660 "Page",
1670 Hofjunker uten gasje,
1672 "Kornet" ved Fynske Kavalleri-Regiment,
1675 "Kaptainløitnant" ved Degenfelds gev. Infanteri-Regiment og samme år "Kaptain"
1679 Kaptain ved Sjællandske Nat. Regiment til Fods,
1682 "Afsked paa Grund af Svagelighed"
1683 Fikk 100 riksdaler i årlig pensjon.
"Levde 1689"
 		Kaas (mur), Hartvig (I1299)
 
625 1678 Amtmann i Romsdalen og Nordmøre
1689 Amtmann også i Sunnmøre
1689 Kancelliråd.
 		Schmidt (Lillienskiold), Jonas (I1402)
 
626 1689 Lærling i Søe-Etaten, 1695 Løjtnant. 1697 Kaptajnløjtnant, 1700 Kaptain. Afsked 1705 paa Grund af Svaghed og Gæld. Giedde, Ebbe Ulfeld (I5775)
 
627 1691 i følge da. Pers.hist. Tidsskrift 1-5. Schmidt (Lillienskiold), Jonas (I1402)
 
628 1692-1704: Kapellan i Vikedal, Ryfylke
1705: Sogneprest i Overhalla, Namdal, Nord-Trøndelag 		Scavenius, Peder Lauritsen (I310)
 
629 1696 Fænrik ved Prins Carls Reg., 1697 Sekondløjtnant, 1700 karakt. Kaptain, 1701 Kompagnichef, 1704 efter sin Død forsat til Fodgarden, saaret 13 Aug. I704 i Slaget ved Höchstädt. d. s. A. i Donauwerth af sit Saar før 14 Okt. Kaas (mur), Jens Jørgen (I1194)
 
630 1697: Bosatt i Larvik. Schierven, Oluf Lauritsen (I1806)
 
631 17 apr 1767: Sogneprest i Egebjerg, Ods herred, Sjælland.
02 dec 1773: Sogneprest til Vordingborg.
Personalhistorisk tidsskrift 2-4 oppgir feil årstall (1776) for Vordingborg. 		Blichingberg (Blechingberg), Otto Diderich (I377)
 
632 17. april 1795 i flg. Eskeland.net Bugge, Helene Christine (I2302)
 
633 17. feb 1757 stilte hun som fadder i dåpen til sitt barbebarn Henrich Jørgen Huitfeldt (sønn av Valentin) i Onsø kirke. Kaas (mur), Birgitte Christine (I1200)
 
634 17. feb. tidligere registrert. Gamborg, Maren Christine (I157)
 
635 17. sept. 1783 Sekondlieutenant ved Danske Livregiment tilfods,
11. des. 1789; Premierlieutenant,
24. jan 1794: Avskjed med kapteins karakter for å reise til Vestindia. 		Lillienskjold, Jan (I439)
 
636 1700 Fænrik ved Prins Christians Reg.,
1701 Sekondløitnant,
1702 Premierløitnants Karakt.,
1703 virkl. Premierløitnant,
1708 Kaptainløitnant ved Hestgarden og karakt. Kaptain, 1709 virkl. Kaptain. 		Kaas (mur), Eric (I1387)
 
637 1701 "Fænrik" og samme år "Secondløjtnant" ved Jydske Gev. Reg., 1702 ved Grenader-Reg., 1708 "Kaptain" ved Aarhus Nat. Reg.. Slettet fra Etaten i 1714. Giedde, Ove Jørgen (I5773)
 
638 1717, 8/7: Kornet i 1. sjæll. nat. Rytterreg.,
1720, 15/7. Premierlieut.,
1724, 7/8 forsat til holstenske Rytterreg. 		Winterfeld, Erik (I2887)
 
639 1719 major ved et nordsjællands national regiment. Deltog som kaptain ved et østsjællands regiment i erobringen af Marstrand 1719 d. 21/7. Kaas (mur), Werner (I390)
 
640 1721 i militær tjeneste. Var 1737 "Vagtmester ved Garden til Hest og søgte om Afsked som kornet". Var 1739 korporal og fader til sin brorsønn i Vaalse kirke. Var 1742 korporal ved grev Ahlefeldts Regiment. Kaas (mur), Johan Preben (I811)
 
641 1728 Sekøndlæitnant ved Livgarden Til Fods.
1730 Kaptain og Kompagnichef ved Schacks Gevorbne Infanteriregiment.
1734 Afsked med majors karakter
1747 kar. Oberstløitnant
1757 kar. Oberst.
Hofmester paa Glüksburg, Hofmester hos Abbedissen på Vallø Hertuginne Louise Sophie Frederikke af Holsten Glüksburg. 		Bielke, Christian Henrik Christopher Frederik (I5582)
 
642 1732 oppgitt som fødselsår i vigselsprot. (Digitalarkivet) Leganger, Samuel Bugge (I233)
 
643 1738 Kornet reformé ved 2 fynske Rytter-Reg.,
1739 Premierløjtnant ved 1. fynske Rytter-Reg.,
1749 Hofjunker,
1754 karakt. Ritmester,
1763 karakt. Major og satt "á la suite",
1768 Eskadronschef ved jydske Dragon-Reg.,
1770 Oberst af Kavalleriet. 		Kaas (mur), Tim Banner (I1529)
 
644 1749 Sekondlieutenant i Marinen
1755 Premierlieutenant
1758 Kapitajnlieutenant
1763 Kapitajn
1770 Kommandørkapitajn
1781 Kommandør
1790 Kontreadmiral
1797 Viceadmiral
1804 virkelig Admiral.

1771 udnævntes han "derhos" til Generaladjudant og 1780 til Kammerherre. 		Kaas (mur), Ulrich Christian (I729)
 
645 1753 i flg. munthe.net Leganger, Erik Iverssøn (I242)
 
646 1754 Landkadett,
1761 Fænrik reforme i Vestindien,
1769 Sekondløitnant,
1774 Premierløitnant,
1777 karakt. Kaptain,
1783 Ved kongelig resolusjon satt under tiltale for å ha kvalt en soldat, som hadde fornærmet hans hustru.
1784 Avskjed,
Var død 1790 		Kaas (mur), Balthazar Johan (I147)
 
647 1764 "Indrulleringschef" i østjydske distrikt. Avgått 1752, men ansatt pånytt i 1753. Død på "Indrulleringsreise" i Løgsted i 1774. Kaas (mur), Malte (I547)
 
648 1765: Bestod kirurgisk tentamen i København.
19. des. 1772: Garnisonskirurg på St. Croix.

Sluttet i 1793 for å overta plantasjen "Ensomhed" på St. Thomas, som hans svoger Wenzel Kaas hadde testamentert til ham.  		Ulrich, Johan Heinrich Adam (I379)
 
649 1766 hedret som "Dame de runion parfaite". Juul, Christine Elisabeth Birgitte (I1178)
 
650 1766-77: Residerende kapellan i Ramnes, Vestfold.
1801: Sogneprest med pension, Svarstad prestegård, Lardal, Vestfold

12 feb 1732: Arving etter sin onkel Ole Trulsen Mow i Bragernes. Han bodde da i Christiania.

1766-67: Bopel Krakken, Fon, Ramnes, Vestfold 		Mow, Hans Blichfeldt (I1116)
 
651 1772-1782 Kaptein ved det Nordenfjeldske hvervede Infanteri-Regiment i Trondhjem.
Oberst i Christiania. [står kun som "Captain" i barnas dåpsprotokoll - red. anm.]
Generalkommisjonær i Slesvig. 		von Wildenradt, Wenzel Rothkirck (I4786)
 
652 1778 var hun stiftsdame i St. Clara-klosteret i Bocholt ved Essen. Kaas (mur), Maria Josephine (I1275)
 
653 1778: "Rytter ved Major Falkenskiolds Escadron" (datterens dåp i Præstø),
1787: "Dragon" (FT1787 for Næstved købstad)
1801: "Muursvend" (FT1801 for Næstved købstad).

 		Envoldsen, Niels (I4883)
 
654 1780 "Hvid Ridder" Kaas (mur), Friderich Christian (I749)
 
655 1786: Biskop i Ribe Middelboe, Stephan (I1575)
 
656 1787: Assistent ved Østersøeisk Handel
1801: Bogholder
1834: Forhenv. Bogholder 		Kaas (ukjent opprinnelse), Friderich (Frederik) (I5976)
 
657 1787: Rittmester ved det slesvigske kavaleriregimnt. Losjerende i Horsens. Beichmann, Nicolai (I2927)
 
658 1791: Major, eskadresjef ved det slesvigske rytterregiment. Beichmann, Nicolai (I2927)
 
659 1797-1868, forfatter, salonværtinde.

*20.4.1797 i Fredericia, †5.5.1868 på Nysø, Præstø landdistrikt.

Forældre: præst Jean Marc Dalgas (1756-1811) og Maria Franciska Esther Aldebert (ca. 1762-1813).

~12.2.1820 med baron Henrik S., *30.12.1794 i Kbh., †11.6.1876 på Nysø, Præstø landdistrikt, s. af lensbaron Holger S. og Kirsten Kaas.

Børn: Henrik (1821), Holger (1822), Elise (1824), Jean August Carl Louis Fritz (1826), Christian Emil (1828), Christian Herman (1831), Jeanina (1833).

CS var barn af en tysk moder og en schweizisk fader. I 1782 flyttede faderen til Danmark for at blive vindskibelig præst for såvel den franske som den tysk-reformerte menighed i Fredericia. Ganske ung mistede hun begge forældre, og opvækstmiljøets kosmopolitiske præg blev forstærket, da hun i ungdomsårene opholdt sig i Italien, forsørget af to udvandrede brødre. Gennem broderen Jean Dalgas, der fungerede som dansk konsul i Napoli, kom hun i kontakt med danske Italiensrejsende, bl.a. digteren ◊Carsten Hauch. Hos broderen Christian Dalgas, der var handelsmand i Livorno, mødte hun sin senere ægtefælle Henrik S. Selvom hun ved sit giftermål i 1820 returnerede til fødelandet, opretholdt hun siden forbindelsen til sine mange slægtninge i Italien og tog sig bl.a. af niecen •Susette Mariboe og hendes søskende, da de flyttede til Danmark.

Med sit valg af ægtefælle foretog CS et stort socialt spring ind i den danske adel. Ikke længe efter ægteskabets indgåelse brød de første alvorlige tegn på Henrik S.s psykiske ustabilitet igennem. Hans adfærd var ud fra tidens normer særegen, idet han var passioneret motionist, nøgenbader og vegetar og i det hele taget ret aparte i sin opførsel, selv uden for sine sygdomsperioder. Da han viste sig ude af stand til vedvarende at stå for Nysøs praktiske drift, overtog CS styret bistået af en godsforvalter. Hun blev familiens dominerende og myndige matriark, undertiden på kanten til det autoritære, og fik et vist ry for at være et hårdt menneske. Med en stab af udenlandske guvernanter og danske huslærere styrede hun også opdragelsen af parrets mange børn, hvoraf hun oplevede at miste tre. Af døtrene var den yngste, livlige og udadvendte Jeanina hendes øjesten, mens forholdet til den ældste og psykisk sensible Elise var vanskeligt. Følelsesmæssig og praktisk støtte hentede CS hos lillesøsteren Susette og dennes ægtefælle botanikeren ◊Joachim Frederik Schouw.

Med status som baronesse og Nysø som ramme slog den selskabeligt anlagte CS dørene op for et omfattende herregårdsliv med fremtrædende gæster inden for kunst, politik og videnskab. Til de faste besøgende, især om sommeren, hørte bl.a. ◊H.C. Andersen, Hauch og hustruen •Rinna. Også digteren ◊Adam Oehlenschläger og kunsthistorikeren ◊N.L. Høyen hørte til det pulserende selskabsliv, som udfoldedes enten på herregården eller i familiens skiftende domiciler i hovedstaden. ◊N.F.S. Grundtvig blev CS bekendt med, da han en tid var prædikant i Præstø, og hun forsøgte bl.a. at anvende ham som åndelig vejleder for den syge ægtefælle. At datteren Elise med megen intellektuel iver og religiøs inderlighed knyttede sig intenst til den grundtvigske vækkelsesretning, synes imidlertid at have været et dilemma moder og datter imellem.

CS var som sin ægtemand genuint kunstnerisk interesseret og dyrkede selv landskabsmaleriet. Et kuld af guldaldermalere, bl.a. ◊Constantin Hansen, ◊J.Th. Lundbye og ◊P.C. Skovgaard portrætterede flere medlemmer af familien, udsmykkede Nysøs vægge og gjorde herresædet og dets naturskønne omgivelser til sujet. CS kunne tage æren for, at den internationalt berømte danske billedhugger ◊Bertel Thorvaldsen efter sin hjemkomst fra Rom i 1839 gjorde Nysø til sit mest yndede opholdssted. To år før havde hun støttet Høyen i hans bestræbelser på at få opført et Thorvaldsens Museum, der kunne sikre kunstnerens værker. Til den hjemvendte celebritet indrettede hun et atelier og organiserede med fantasi og sans for underholdning et afvekslende daglig- og selskabsliv, som den alderstegne ungkarl fandt sig godt til rette med. Som et af hovedcentrene for guldalderelitens selskabsliv blev Nysø en form for herregårdssalon, især i perioden 1839-44, hvor Thorvaldsen forlenede stedet med den nimbus, han var omgærdet af i Danmark og udlandet. I Thorvaldsen synes CS at have truffet en ukrukket og ligefrem person med et format og en styrke, der bragte hendes bedste sider og varmere egenskaber til udfoldelse: generøsitet, stimulerende entusiasme og kærlig omsorg i stort og småt, mens han til gengæld følte sig tiltalt af hendes temperamentsfulde sind og uprovinsielle væremåde. På Nysø fik billedhuggeren arbejdsro, og han skabte dér en række af sin alderdoms kristelige hovedværker og et åndfuldt selvportræt, hvor han med hammer i hånd læner sig op ad en figur, der fremstiller håbet. CS, børnene og den atletiske ægtefælle fungerede ved flere lejligheder som modeller for hans arbejder. CSs monopoliserende og fortrolige forhold til Thorvaldsen undgik ikke at give hende rivaler og fremkaldte jalousi, bl.a. hos hans kammertjener C.F. Wilckens. Med sine nærmeste ledsagede hun 1841 kunstneren på en langvarig rejse til Italien, der fik præg af triumftog. Selv satte hun et monument over sin vens personlighed og alderdomsværk og sin egen rolle som “Thors” muse og “gamle Mutter” i Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen, 1912. Værket, der er skrevet med en exceptionel åbenhjertighed, tegner sig desuden som et selvbevidst vidnesbyrd fra en jordnær kvinde. Optegnelserne, hævdede hun, var blevet til på den lidet skrivende Thorvaldsens opfordring, og deres mundtlige tone, der også var præget af forfatterens flersprogethed, giver bogen et særdeles levende og sanseligt præg. At smelte erindringsstoffet sammen til en sluttet helhed nåede CS dog ikke, nedfældet som det var på basis af løse notater og dagbogsoptegnelser og kort efter Thorvaldsens død.

På Nysø fortsatte CS, dog med mindre magnetisk gennemslagskraft, sin bestræbelse på at gøre herresædet til et attraktivt kulturcentrum. I hendes senere år kastede datteren Jeaninas sygdom og død i en alder af 28 år skygger over hendes liv. Da CS døde i 1868, kom erindringerne i sønnen Holgers besiddelse, siden i svigerdatteren •Caroline Stampe-Charisius’. I kommenteret og redigeret form blev det CSs barnebarn ◊•Rigmor Stampe Bendix, der 1912 påtog sig udgivelsen af dette farverige hovedværk i 1800-tallets danske kvindelige erindringslitteratur, der er en væsentlig kilde til det kunstneriske mæcenats betragtelige betydning og guldalderens kultur- og socialhistorie.

Mal. fra 1827 af C.A. Jensen på Thorvaldsens Mus. Relief fra 1840 af Bertel Thorvaldsen på Thorvaldsen-Saml., Nysø. Buste fra 1842 af samme på Thorvaldsens Mus. Foto i KB.

C.F. Wilckens: Thorvaldsens sidste år, 1973. Albert Repholtz: Thorvaldsen og Nysø, 1911. E. Dalgas: Familien Dalgas, 1891. H.C. Andersen: Mit Livs Eventyr, 1877.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon
 		Dalgas, Christine Marguérite Salome (I2459)
 
660 18 sep 1772: Secondløjtnant.
06 mar 1789: Premierløjtnant

[Første årstall kan ikke stemme - utifra hans fødsel.] 		Kaas (mur), Bernhard (I427)
 
661 18, juli 1708 fikk Jørgen Grubbe Kaas og Birgitte Sophie Sehested bevilling på at lengstlevende måtte få sitte i uskiftet bo. Det opplyses da at de har vært gift i 40 år.
(Suppl. Prot. 1708, I, Nr. 23). 		Familie (F179)
 
662 18. sep 1782 Sekondlieutenant
6. mars 1789 Premierlieutenant
1792-98: I russisk tjeneste
23. des. 1796 Kapteinlieutenant
18, apr 1800 Chef for Søekvipagen i Glückstadt
16. des. 1803 Kaptein
24. mai 1805 Konsul i Algier
6. mars 1818 Kommandørs karakter
1819 Toldforvalter og titulær Generalkrigskommisær i Frederiksstad i Slesvig.
Ridder av Danebrog og Dannebrogsmænd. 		Ulrich, Georg Friederich (I434)
 
663 1801-23 Lensmann Mouw (Blichfeldt), Friderik Christian Otto (I1126)
 
664 1801: Bosatt på Øverbye i Sigdal med en dattersøn, Torsten Halstensen, på 15 og en datterdatter, Guri Halstensdotter, på 20 (Samme alder (!) som registrerte datterdatter Ellen Marie Halstensdatter. Familie (F626)
 
665 1821 Forst- und Jagdjunker,
1829 Forstkandidat,
1830 Avskjed fra militæret som Rittmeister
1830 "Oberförster über die ausgedehnten Forsten der ehemals herzoglich-plönischen Reviere 1841 mit dem Sitz in Reinfeld". 		von Clausewitz, Gottlob Peter (I181)
 
666 1844: Sogneprest i Hitterdal(nå Heddal)i Telemark.
1862: Sogneprest i Hedrum
Se omfattende omtale i "Skiensfamilien Flood", Ingeborg Flood, 1961. 		Flood, Boye Joachim (I88)
 
667 1847 oppgitt på Family Cemetery of Farmos. Kaas (mur), Irma (I3995)
 
668 1849 Hofdame.
1870 Hofmesterinde hos Arveprinsesse Caroline. 		Sehested, Caroline (I9553)
 
669 1865: Olsen, John Olaus (I777)
 
670 1865: Lærer og økonom ved Waisenhuset. Andersen (Thormodsæter), Aadne (Arne) (I86)
 
671 1865; Bosatt i Østre gade 11 i Christiania.
1875-ca 1890: Bosatt i Josefines gate 33. 		Familie (F341)
 
672 1875 Adresse Prindsensgade 19, Kristiania Olsdatter, Maren Oline (I782)
 
673 1875 Adresse Prindsensgade 19, Kristiania Olsdatter, Maren Oline (I10782)
 
674 1875 og 1891: Waisenhusbestyrer Andersen (Thormodsæter), Aadne (Arne) (I86)
 
675 1875: Olsen, John Olaus (I777)
 
676 1893: "Formand ved Dampskibsexped." Olsen, John Olaus (I777)
 
677 19 mar 1929 i flg Ronneberg.org. Schreiner, Erling (I1006)
 
678 1900 United States Federal Census Record.
1910 United States Federal Census Record. 		Beyersdorf, Estella Louise (I5678)
 
679 1900 United States Federal Census Record.
1910 United States Federal Census Record. 		Beyersdorf, Lilian (I5679)
 
680 1900 United States Federal Census Record.
1910 United States Federal Census Record. 		Beyersdorf, Herman (I5680)
 
681 1900 United States Federal Census Record. Beyersdorf, Fredrick William (I5681)
 
682 1900: "Bryggeformand". Olsen, John Olaus (I777)
 
683 1900: Klokker. Andersen (Thormodsæter), Aadne (Arne) (I86)
 
684 1900: Timelærerinde. Thormodsæter, Maren Kathrine (I2169)
 
685 1900: Tjenestepike hos Gudbrand Lindseth m. familie på gården Oskarsborg i Ankenes.

1910: Tjenestepike hos Anton W Hvistendahl, som var bestyrer av middelskolen på denne adressen. 		Lindahl, Jensine Helene (I3572)
 
686 1900; Assistent ved Østasiatisk Kompagni. Moltke, William Oscar (I2629)
 
687 1902: Premierløytnant
1909: Eksamen ved Det Orthopediske Institut
1912; Kaptein
1930: Major
1030: Avsluttet militæret 		Sandvik, Sigurd (I1565)
 
688 1908-1920: Medlem i Trondhjems bystyre
1918: Direktør for Trondheim Fagskoler
1921-1939: Oslo Fag-og forskoler
1939-1943: Oslo kommunes Yrkesskoler.  		Lund, Johan Grøn (I1563)
 
689 1911-14 Konsulatsekretær i London
1911-14 Konsulatsekretær Le-Havre, Haute-Normandie, Frankrike
1922 Journalist i Aftenposten til han gikk av med pensjon.
 		Munthe-Kaas, Carl Fredrik (I899)
 
690 1926 Debuterte under eget navn med novellesamlingen "Blåskjell" (Fabricius Forlag)
Utga under pseudonymet "Mon Vinge" ungpikebøkene:
1932: "Kjære Lisbeth"
1933: "På gjensyn, da"
1934: "Ingenting er umulig"
1935: Utga under eget navn "Jomfruen i det grønne" (Nasjonalforlaget)
1934-36: Redigerte "Norsk ukeblad"
Har også oversatt en rekke romaner.
Kilde "Skienfamilien Flood", Larvik 1961 		Flood, Gjørol (I62)
 
691 1934-37: Elev ved Statens Kunst og Håndverksskole
1938: Elev ved Stoltenbergs vevskole
1939: Assistent ved Ingeborg Arbos vevatelier 		Munthe-Kaas, Kirsten (I65)
 
692 1941: Bosatt i Menomonee Falls. Lepper, Max F. (I3984)
 
693 1941: Bosatt i Wauwatosa. Lepper, Verna B. (I3985)
 
694 1941: Bosatt Menomonee Falls. Familie (F1683)
 
695 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Familie (F424)
 
696 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Munthe-Kaas, Øyvind (I1021)
 
697 2 barn, 4 barnebarn. Lindahl, Albert Mathias (I4974)
 
698 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Lindahl, Solveig Olea (I4980)
 
699 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Larsen (Lindahl), Ørjan Oskar (I4999)
 
700 2 barns dåp scannet. Familie (F1031)
 
701 2 døtre i dette ekteskapet. Niels Alstrup hadde 4 døtre i sitt senere ekteskap med Ulrikke Blach. 2. apr. 1702 ble det i Trondheim domkirke i det siste ekteskapet døpt en pike med fornavnet "Elise Kaas". Familie (F111)
 
702 2 sønner. Familie (F1178)
 
703 2. søndag i advent 1696 står hun fadder for et barn i Humble kirke, og ble da omtalt som "Fru Sopha Kaas Velbr. Rudbech Gagges til Skovsgaard." Hun må altså ha blitt gift før dette, sannsynligvis tidligere i 1696 da hun var 18 år. Familie (F479)
 
704 20 år ved vielsen i jul 1825. Jacobsen, Hans (I4170)
 
705 20. desember 1748 i følge SIEC/Winnem er følgelig feil. Kaas (mur), Friderich (I145)
 
706 20. sept. 1697 fikk arvingene kongelig proklama "hvoved deres kreditorer hidkaldtes". Nygårds kilde: Jy. Reg. 20.243 - nr 86. Reedtz, Margrethe (I454)
 
707 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Familie (F454)
 
708 2005 Bosatti Bærum. Munthe-Kaas, Otto Ulrik (I929)
 
709 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Familie (F461)
 
710 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Familie (F463)
 
711 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Munthe-Kaas, Sigrid (I927)
 
712 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Munthe-Kaas, Ragna Pamela (I1093)
 
713 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Familie (F426)
 
714 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Familie (F425)
 
715 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Munthe-Kaas, Erik (I1023)
 
716 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Munthe-Kaas, Øyvind (I1021)
 
717 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Munthe-Kaas, Herman (I1042)
 
718 22 Jan 1856 oppgitt i DAA1917. På gravstenen står det 22 Jan 1858. Kaas (mur), Hedvig (I4000)
 
719 22 juni 1798 i følge slektsoversikten i Pers.hist. tidsskr. 1-5. 22. juni 1797 i DAA 1917. Nøyere kontroll avslører at vielsen skjedde 22. juli 1797. Familie (F1045)
 
720 22. mars 1720 fikk de "Kongelig bevilling på at vies hjemme, hvor de det bekvemt befinder og af hvilken præst de begiærer." Familie (F1681)
 
721 23 år ved vielsen. Christendatter, Johanne Margrethe Bergitte (I6060)
 
722 24. juni 1830 i følge Richter. Og han oppgir dødssted Frediksted (antagelig byen på St. Croix, Dansk Vestindia). Ulrich, Georg Friederich (I434)
 
723 24. sep. 1763 Sekondritmester i regimentet, som da skiftet navn til Jydske Kradserregiment. Var under kommando av under C. L. v. Weittersheim, som samme år uttaler:
"Er [Kaas] hat eiene gute Conduite und applicirt sich wohl auf den Dienst."
1774 Majors karakter
30. mars 1775 "Sekondmajor med Stabsgagen mot at forrette Premiermajors Tjeneste" - uten kompani.
27. sep 1775 Forsatt til Jydske Regiment Rytteri, nå med kompani. "Hans gamle garnison var Slagelse. Nu kom han til Aalborg, hvor han døde tre Fjerdingaar etter Fortsættelsen." 		Kaas (mur), Johan Joseph (I1271)
 
724 25 juli 1715 var "30.-dagen" for skiftet etter henne. Kaas (mur), Berithe (Birgitte) Cathrine (I1324)
 
725 25. mai 1705 fikk Knud Giedde og Lene Katrine Kaas bevilling på at den lengstlevende kunne sitte i uskiftet bo så lenge vedkommende forble ugift. (Jyske Registre 22.312 nr 61 - utydelig) Familie (F209)
 
726 26 jun 1697 kgl. resolusjon, at hans kone Sophie Amalie Bielke årl. [årlig] må få 200 rdl. til sine børns underholdning, foruden hvad der 2/2 blev hende forundt.
(Rtk: Orig. kgl. resol.) 		Kaas (mur), Hans (I506)
 
727 28) Hartvig Knudsen Bilde til Bildeskov i Fyen og Mellerup og Damsgaard i Jylland (D. Atlas IV, V, Regist.) forlenedes 26 Mai 1604 med alle de Nordlandske Lene mod 2050 Dir. aarlig Afgift. Han havde disse Lene til 1618. Ved Kongebreve af 21 Juli 1604 blev det ham paalagt at opføre sig en passende Bygning paa Hardnes i Saltens Len og Bønderne der i Lenet at skaffe ham Tømmer dur- til og siden gjørc Ægt og Arbeide til Gaarden. Paa hans Forestilling blev det ved Kongebr. af 30 Marts 1605 tilladt ham at opføre Bygning og tage Residents paa Bodøgaard, der laa beleiligere, (N. Registre og Tegn. jfr. Krafts Norges Beskr. VI, 336 — 37, 841). Ogsaa i hans Tid og Len gjorde Svenskerne og Russerne Fordring paa Skat af Finnerne, hvorom flere Kongebreve findes i N. Reg. og Teg. Slange, 1. c. 272 — 78. Hans Frue var Anne Kaas af Mur-Kaaserne, Datter af Niels Kaas til Damsgaard (ikke af Hartvig Kaas til Møllerup,der var hendes Farbroder) og Fru Karen Nielsdatter Friis (af Skaktavl-Friserne). Naar Niels Kaas's Hustru ogsaa kaldes Anne Kaas og Karen Bilde, da er dette udentvivl urigtigt; dog har han maaske ogsaa været gift med Anne Bertelsdatter (af Hørbyslægten). Jfr. Justitiarius Bergs Samlinger i Rigsarchivct, Hofmans Efterretn. om D. Adelsmd. I, III og ovenfor ved Aarene 1614 og 1618.

Norske Samlinger bd II s 509 		Bille, Hartwich (Hartvig) (I564)
 
728 29 jul 1704 Capitaine og Chef for Søndfjordske Compagni.
22 aug 1711 "Char. Major"
07 mar 1713 Major
15 dec 1716 "Charakteriseret Oberstlieutenant
09 apr 1717 Oberstlieutenant
09 des. 1720 Oberst og Chef for 1ste Bergenhusiske nationale Infanteri-Regiment. 		Christopherssøn (Munthe), Gerhard (I3707)
 
729 29 år gammel notert i protokollen. Gamborg, Cecilia Hermana (I156)
 
730 29. juni 1800 reg. på FamilySearch - uten steds angivelse. Kaas (mur), Wilhelmina Carolina (I1338)
 
731 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Lindahl, Liv Nikoline (I4978)
 
732 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Lindahl, Ruth Tordis (I4979)
 
733 3 barn, ektemannen gift påny i 1655. Familie (F221)
 
734 3 sønner. Familie (F1556)
 
735 3. jan 1745 sto han fadder i Næstved Skt. Peder kirke for et barn av rytter Peter Petersens ved Eichsteds Compagni. Han omtales da som Vagtmester.

25. mars sto han fadder for rytter Christian Thims barn samme sted.

2. jan 1746 sto han fadder for Jochum F Weyners barn, da også som Vagtmester.

18. jan 1747 sto han fadder for barnet til Valentin Zeyfart i samme kirke, fremdeles som Vagtmester. 		Kaas (mur), Johan Preben (I811)
 
736 3. juni 1819 i følge avskrift av gravsten gjengitt i M-K-kontakten nr 3. Kaas (Munthe-Kaas), Margaretha Magdalena (I170)
 
737 3. Ridder av E. [Elefantordenen?] Kaas (mur), Friderich Christian (I749)
 
738 30. april 1738 skrev han som "Stiftbefalningsmand" brev til Byfogden i Bergen vedr en dom som var avsagt mot Martha Johanesdater vedr. leiermål. Han må altså ha sluttet i sitt embede etter denne dato, og ikke i 1737 som det hevdes i Dansk biografisk Lexikon. Kaas (mur), Ulrich (I513)
 
739 31 okt 1740 Løjtnant reformé ved 1 Smaalenske Nat. Inf.
5 okt 1742 Fændrik og karakter Løjtnant,
16 aug 1743 Secondløjtnant
11 nov 1743 Premierløjtnant
9 jun 1746 Kaptajnløjtnant
13 aug 1747 (13 Aug.) karakter Kaptein
30 apr 1749 virkelig Kaptajn og Kompagnichef ved Sønden-fjeldske gev. Infanteriregiment
25 juni 1755 Tersmajor
16 juli 1760 Sekondmajor
1 mai 1769 Oberstløjtnant, forsat til Smaalenske Nat. Inf.
4 marts 1773 Avskjed. 		Huitfeldt, Hans Christopher Kaas (I5618)
 
740 31. aug. 1874 i følge Richter: "100 års Dødsfald..". Kaas (mur), Frederica Elisabeth C. (I1187)
 
741 33 år i folketellingen 1787. Kauffmann, Hans Christian (I2511)
 
742 39 nov 1758 ble det døpt en sønn av Thomas Gamborg og Anna Sophie Werner ved navn Michael i Eidsvold kirke. Farens fornavn stemmer ikke. Thomas Gamborgs dåp er funnet - Eidvold k. 21/9 1722, og han hadde ikke noe ekstra fornavn Syver. Faren hans het for øvrig Michael Gamborg og var "foged".

Det er mer sannsynlig at denne Michael f.eks. er en fetter av Michael Syversen Gamborg, oppkalt etter samme farfar. Det innebærer i så fall at Thomas hadde en bror ved navn Syver. Ved dåpen til flere av Thomas Gamborgs barn finner man Michael Gamborg (trolig samme som står som foged Gamborg ett sted), og Karen Gamborg. (En av søstrene til Ahasverus Kaas' hustru Maren Gamborg het Karen.)

For fogeden Michael Gamborg og hustru Karen er funnet 9 barn fra 1722 til 1733 (ingen andre i perioden 1709-1735) døpt i Eidsvold kirke.

Barn av foged Mikkel (Michael) Gamborg og Karen Thomasdatter Holter døpt i Eidsvold kirke
Thomas Gamborg døpt 21/9 1722
Anne Cathrine Gamborg d 25/9 1723
Margrethe Gamborg 14 mai 1725
Jens Gamborg 20 sep 1726
Lars Gamborg 20 apr 1728
Wilhelm Gamborg 04 aug 1729 levde kun to dager
Helene Sophie Gamborg 27 nov 1730
Mariah Rotfeldt Gamborg 03 apr ? 1732
Peter Gamborg 26 jul 1733
8 blad mangler av kirkeboken for 1736 og 1737. Det må i så fall være da en Syver Gamborg ble født. Mulig konfirmasjonsprotokoll kan inneholde hans navn.

Margrethe Gamborg fikk en sønn døpt 19/6 1752 ved navn Michael.
Thomas Gamborg fikk et barn døpt 09 des 1757 ved navn Berthe Christine.
Moren Karen levde fortsatt i 1761, fogeden Michael Gamborg i 1760

Margrethe Munthe gift med provst Hans Leganger står også som fadder til de døpte barna. Det er mulig at Ahasverus har blitt kjent med Gamborg-familien gjennom dem. Margrethe Munthe var svigerinne av tantene til Ahasverus.
 		Gamborg, Michael Syversen (I203)
 
743 39 år ved sin død i følge begravelsesprotokollen. Kaas (mur), Johan Joseph (I1271)
 
744 4 barn Familie (F87)
 
745 4 barn - de tre øvrige døtre. Familie (F1843)
 
746 4 barn, 8 barnebarn. Lindahl, Osvald Sigfred Nikolai (I4977)
 
747 4 barn. Familie (F1171)
 
748 4. maj 1416
Gamle Ove Ovesens (Mur-Kaas) pergamentsbrev på Gravlevgaard, 2. feria post festum inventionis sancte crusis. Ove Ovesen Kaas (Mur-Kaas)
havde 1416 Gravlevgaard i forlening af Viborgbispen. Sønnen Lange Jens Ovesen (Kaas) skrives 1424-30 af Gravlevgaard, og dennes søn Thomes Jensen Kaas skrev sig 1461 og 1464 til Gravlevgaard. Trap, s. 1057.

ÆA II, 215, Register over Viborg Stifts Breve, Liusgaard heritt.

"Item eth gammell Owe Ouissszens perckmitz breff paa Gralodt gardt.
Datum mcdxvj 2. feria proxima post festum inuentionis sancte crusis." 		Ovesen (mur), Ove (I18)
 
749 40 år gammel da hun døde i følge begravelsesprotokollen. Blechen, Ellen Kristoffersdatter (I1225)
 
750 411. 1641-45. Klavs Kaas blev 30. Mai 1641 Løjtnant (100 Dlr. in specie), men udnævntes Paaske 1643 til Kaptejn (200 Dlr.) og fungerede d. A. en Maaned. 1644 sejlede 3. Apr.-13. Okt., var Kaptejn paa De tre Løver i K. J. Grabovs Eskadre paa Kolberghede og toges med sit Skib Fides af Svensken under Lolland, men kom fri 26. Okt. 1645. I Dec. ansøgte han om at forløves en Tid lang med Bibeholdelse af Lønning, men Kongen resolverede, at Forlov kunde han faa, men ingen Penge, eftersom det kom Kongen tungt nok an at besolde dem, som forblev til Stede. Derpaa forløvedes K. K. 27. Dec. 1645. - K. K. til Gerdrup var Søn af Frans K. og Anna Hundermark, fødtes 1618, var gift med Anna Barbara von Kaltenhoff og faldt i en Træfning til Lands i Skaane 1657 som Oberstløjtnant 3).
3) Sj. Reg. 21, 55. 281. Klæd. 1643 45. Bruun, Kolbh. 34. Garde, Efterr. I, 142. Breve VI, 113. N. Saml. 8vo II, 498 Pers. Tids. V, 273.  		Kaas (mur), Claus (I1310)
 
751 5 av deres 6 barn antok etternavnet Munthe. Familie (F1560)
 
752 5 barn - ett av dem døpt 29 desember 1793 i Hjemeland, Rogaland fikk fornavnet Kistine (Christine) Kaas oppkalt etter
sin mormor Christine Kaas.  		Familie (F90)
 
753 5 barn. Familie (F1174)
 
754 5 barn. Familie (F1175)
 
755 5 barn. Familie (F7820)
 
756 5. mai 1662 fikk Margrethe Reedtz kongelig bevilling på å gjøre en begravelse i Sahl kirke (sannsynligvis den i Ginding herred like ved Rydhave. Nygårds kilde er Jydske Registranter 14.151 - nr 26.
Om bevillingen var en skriftlig stadfestelse av en tidligere ad hoc godkjenning, kan den gjelde begravelsen til Malte Sehested, som døde ni måneder tidligere. Det kan eventuelt gjelde hennes egen fremtidige begravelse. (Sals kirkebok starter i 1673. Det er lakune kirkeboken rundt hennes dødsår.) 		Familie (F176)
 
757 6 barn Familie (F1170)
 
758 6 barn. Familie (F1176)
 
759 62 år gammel ved sin død. 41 år i FT1801. Gamborg, Michael (I6410)
 
760 64 år ved død i flg. begravelsesprotokollen. Det korrekte er 65 år jfr dåps- og begr.protokoll. Gamborg, Maren Christine (I157)
 
761 69 år oppgitt som alder ved begravelsen. Født i Korsør i flg. wildenrath.dk. Scheen, Anna Birgitta (I136)
 
762 7. okt 1260 eller 8. nov 1361 i følge tysk Wikipedia. von Sachsen, Albrecht 1. (I2274)
 
763 70 år da hun døde. Garde, Vibeke Dorothea (I4403)
 
764 8 barn født i Emmerlev mellom 1759 og 1775. Familie (F1836)
 
765 8 våben for Mogens Kaas til venstre:
Kaas( mur), Emmiksen, Kaas (sparre), Flemming,
Glob, Skeel, Due/Glob, Rantzau.

Der er 1 uoverensstemmelse med Adelsårbogen, idet stenen har Skeel i stedet for Sested. 		Kaas (mur), Mogens (I286)
 
766 80 år ved sin død. Hansen, Hans (I4755)
 
767 81 år gammel da han døde. Friis, Godske (I3305)
 
768 812 Tomoka Road, Daytona Beach, Volusia County, Florida. Familie (F1593)
 
769 ? Københavns Slot 25/2 1582.
 		Rostrup, Karen (I825)
 
770 ?"Lars fikk overta Grøt etter sin far i 1738 sammen med sin bror Bernt. Han ble imidlertid ensom bruker av gården da broren antagelig solgte sin andel i gården. Lars og Anne fikk skiftebrev på gården for 500 rdl."
(Jens H. Nygård: Haltdalen og Haltdalingen, side 138, 262) 		Olsøn (Grødt, Lars (I13325)
 
771 ?Han levde 12. juni 1695 da skiftet etter moren ble avsluttet de Placa (de Place), Wilhelmus Julianus (I4493)
 
772 ?Han motttok arv etter sin farmor 20 jun 1747. Tønsberg (de Tonsberg), Hans (I4117)
 
773 ?I Hugo M_K's første slektstavle står hennes fødsel anslått til 1624, og at hun døde ung.
Frants Kaas er i anm 46 Norske samlinger II s 502 oppgitt med to døtre.
Personalhistorisk indskrift II s. 170 skriver at Frants Kaas fødte en datter i 1619 som døde i samme måned. Enten er dette en unevnt tredje, eller så må det være Sofie, ettersom Birgitte døde i 1649. Uten dokumentasjon på en tredje datter, registreres Sophie som den som ble født og døde i 1619. 		Kaas (mur), Sophie (I1320)
 
774 ?Kom til Vestindia 20. oktober 1754. Kaas (mur), Wentzel Rothkirch (I366)
 
775 ?til Bjerre (1697) (Åle S., Vrads H.), Damsgård (medejer) (-1674- -81), Nandrup (1694) (Flade S., Morsø Nørre H.), Viumgård (medejer) (1698-99) (Sønder Vium S., Nørre Horne H.), Skårupgård (1709-) (Todbjerg S., Øster Lisbjerg H.), Søvig (1717-23) (Ovtrup S., Vester Horne H.), halve Hesselmed (1717-22) (Ål S., Vester Horne H.) og Hastrup (1722) (Thyregod S., Nørvang H). - * 14. nov. 1656 på Damsgård, - Var 1674 volontør v. 2. Jyske Nat. Rytterreg., var 1675 korporal, blev s.å. af Anders Sandberg indstillet til kornet, var 1677 og 1679 løjtnant, nævnes 1681 som hofjunker, 1683 afsked som karakt, ritmester, var 1688 forpagter af Hagsholm under grevskabet Frijsenborg, 1703 (24. nov.) justitsråd, 1705 inspektionsherre for Hansted Hospital, deltog 1713-17 i kommissioner vedr. det jyske ryttergods, 1714 (29. jan.) etatsråd, voterede 1715 (11. maj) -1717 (1. juni) i Højesteret; ejede desuden gårdene Frysbrønd (1696) (Lødderup S., Morsø Sønder H.), Kajholm (-1702) og Movtrup (-1715) (Blistrup S., Morsø Sønder H.), portræt i Hansted Klosters  Krabbe, Ole (I2489)
 
776 ?Tippoldeforeldre til forfatteren Henrik Ibsen (gjennom Marichen C M Altenburg). Familie (F2176)
 
777 Aabjerg er en gammel herregaard i Vedersø sogn, Hind herred, Ringkøbing amt, der har tilhørt familien Kaas.
(Trap. Danm. VI. p.396).
 		Kaas (mur), Hans (I538)
 
778 Aadneberlie er oppgitt som bosted også ved vigselen. Olsdatter, Otlu (I4173)
 
779 Aalborg Bispearkiv - "Kongelige bevillinger ægteskabsdispensationer samt eftergivelse af lejermålsbøder m.v. 1669-1779":

Seddel nr. 139
Lille seddel:
"Børn: [Bev. eller Bevill.?] for Capitain Johan Jørgen Schmidt og Jomfru Anne Cathrine Kaas paa ægteskab i forbuden leed. 1712. 3 Rdr."

Kilde: kkermit.dk med henv. til Landsarkivet Viborg)
 		Familie (F128)
 
780 Aalborg, Randers, Thisted, & Viborg Counties
Danish Probate [Skifte] Search Results
EDEL SOPHIE KAAS HOEGH
Death (d:) or Probate (p:) Date: (p:)23 MAY 1801
VISBORGGAARD, HELLUM-HINDSTED, Aalborg
Pages: 238,243,271
/ Time Period /: / 1794-1812 /
& FHL Microfilm Number: 43405
Spouses (S:) or Parents' (P:) Names : (S:)MAJOR HOEGH
Kilde: Skifteregister for Kaas i Nordjylland 		Kaas (mur), Edel Sophie (I2556)
 
781 Aarfeide af 1602.
(Gl. Kgl. Mskrsl. Fol. 844, Ry do. 4to 1263, Marm. Dan. II.224, D. Mag. III. 318, IV. 243.

Vi efterskrevne, Ove Juul til Meilgaard 1) paa mine egne og min salig Broders Børns Vegne, som jeg er ret Værge for, saa og mine Søstres 2) som jeg og er ret Værge for, deres Vegne, - Iver Juul til Willestrup 3) Mouritz Stygge til Holbekgaard 4) Frue Ane Stygge, sl. Niels Juul's til Kongstedlund 5) hendes Lavværge Christopher Michels til Lundbek 6) Hartvig Kaas til Hørupgaard 7) – gjøre Alle vitterligt og kjendes med dette vort aabne Brev, at som ærlig og velbyrdig Mand Albert Skeel til Jungetgaard haver (desverre) dræbt og ihjelslaget vores Kjære Huusbonde, Broder, Svoger og Blodsforvant, Ærlig og Velbyrdlig Mand Niels Juul til Kongstedlund, for hvilket han nu var indstævnet for Kgl. Majestæts og menige Danmarks Riges Raad; da efterdi hans Slægt, Byrd og Blodsforvante, Svoger og Venner baade nu og tidt og ofte tilforn paa hans Vegne os have andraget, at vi for deres og hans Hustrues og Børns Skyld, som og er vores Slægt, Byrd og Blodsforvante, ville afstaa, hvis Tiltale og Rettergang vi kunne have til hannem for samme Sag; - da efter deres flittige Begjæring og Underhandling og for deres og hans Hustrus, Børns og deres Slægts og Venners Skyld, have vi samme Stævning og Tiltale afstaaet, efter den Contracts Lydelse, som samme gode Mænd og derom imellem gjort have, som baade hvilken Contract forbenævnte Albert Skeel skal have sig i alle Maader at forholde, som en ærlig Adelsmand egner og bør og vel anstaaer. Og efterdi oftebemeldte Albert Skeel nu haver gjort os Knæfald og Afbedelse efter den Skik, Vane og Viis, som her udi Riget blandt Adelen og Ridderskabet brugeligt er, og eftersom Contracten hannem tilholder, da have vi nu derimod fornævnte Niels Juul's efterladtes hustru, hendes Børn og vores Slægt og Byrd paa Fædrene og Møderenesiden for baade fødte og ufødte opreist fornævnte Albert Skeel og gjort hannem og nu med dette vort aabne Brev gjør hannem og hans Børn, Slægt og Byrd, baade paa Fædrene- og Mødernesiden, fødte og ufødte, en tryg, varagtig, Maade skal respekteres eller opdages 8) men evindeligen og urykkeligen at holdes af os og vore Efterkommere, eftersom forskrevet staaer, som det sig ærlige Adelspersoner egner og bør i alle Maader.

Dets til ydermere Vidnetsbyrd at dette skal og urykkeligen holdes og efterkommes skal udi alle Maader, som forskrevet staaer, have vi med fornævnte Niels Juul's Hustru hængt vore Signetter her nedenfor og underskrevet med vores egne Hænder og venligen tilbedet med os at besejle og underskrive ærlige og velbyrdige Mænd Christian holk til Høygaard 9) Høvedsmand paa Hald, Niels Stygge til Søgaard 10) Thomas Maltesen til Tanderup 11) Erik Høeg til Clarupgaard 12), Erik Lunge til Stougaard 13), og Frans Juel til Palstrup 14).
Actum Viborg d. 20de Dag 1602.


1) Broder til den Dræbte. Glæsborg Sogn, Nørre Herred, Randers Amt, Trap II. 528.
2) Kirstine og Else Juul.
3) Broder til den Dræbte. Ustrup Sogn, Hindsted Herred, Trap II. 232.
4) Slægtning af Enken. Holbæk Sogn, Rougsø Herred, Trap II 492.
5) Datter af Thomas Stygge til Frøstrup og Christence Væbner. Sønder Kongerslev Sogn, Hellum Herred, Trap II. 215.
6) Christopher Mikkelsen Tornekrands var gift med Dorthe Juul, den Dræbtes Søster. Bislev Sogn, Hornum Herred, Trap II. 214.
7) Gift med Ane Juul, den Dræbtes Søster. Hørup Sogn, Lysgaard Herred, Trap II. 385. Hartvig Kaas eiede ogsaa Møllerup, Felballe Sogn, Sønder Herred, Randers Amt, Trap II 549, og Hessel, Aalsø Sogn, samme Herred, Trap II. 537.
8) C.=opsiges.
9) Greis Sogn, Rørvang Herred, Trap II. 882. 10) Nors Sogn, Hillerslev Herred, Trap II. 114 11)Th. M. Sehested, gift med Enken efter Juul. Sneibierg Sogn, Hammerum Herred, Trap II. 775. 12)Hans Svigermoder var en Juul. Klarup Sogn Fleskum Herred, Trap II. 200.
13) Hans Moder var en Juel. Øster Nykirke Sogn, Nørvang Herred, Trap II. 886.
14) Høibierg Sogn, Lysgaard Herred, Trap II. 382 		Stygge, Ane (I2539)
 
782 Aarfeide af 1602.
(Gl. Kgl. Mskrsl. Fol. 844, Ry do. 4to 1263, Marm. Dan. II.224, D. Mag. III. 318, IV. 243.

Vi efterskrevne, Ove Juul til Meilgaard 1) paa mine egne og min salig Broders Børns Vegne, som jeg er ret Værge for, saa og mine Søstres 2) som jeg og er ret Værge for, deres Vegne, - Iver Juul til Willestrup 3) Mouritz Stygge til Holbekgaard 4) Frue Ane Stygge, sl. Niels Juul's til Kongstedlund 5) hendes Lavværge Christopher Michels til Lundbek 6) Hartvig Kaas til Hørupgaard 7) – gjøre Alle vitterligt og kjendes med dette vort aabne Brev, at som ærlig og velbyrdig Mand Albert Skeel til Jungetgaard haver (desverre) dræbt og ihjelslaget vores Kjære Huusbonde, Broder, Svoger og Blodsforvant, Ærlig og Velbyrdlig Mand Niels Juul til Kongstedlund, for hvilket han nu var indstævnet for Kgl. Majestæts og menige Danmarks Riges Raad; da efterdi hans Slægt, Byrd og Blodsforvante, Svoger og Venner baade nu og tidt og ofte tilforn paa hans Vegne os have andraget, at vi for deres og hans Hustrues og Børns Skyld, som og er vores Slægt, Byrd og Blodsforvante, ville afstaa, hvis Tiltale og Rettergang vi kunne have til hannem for samme Sag; - da efter deres flittige Begjæring og Underhandling og for deres og hans Hustrus, Børns og deres Slægts og Venners Skyld, have vi samme Stævning og Tiltale afstaaet, efter den Contracts Lydelse, som samme gode Mænd og derom imellem gjort have, som baade hvilken Contract forbenævnte Albert Skeel skal have sig i alle Maader at forholde, som en ærlig Adelsmand egner og bør og vel anstaaer. Og efterdi oftebemeldte Albert Skeel nu haver gjort os Knæfald og Afbedelse efter den Skik, Vane og Viis, som her udi Riget blandt Adelen og Ridderskabet brugeligt er, og eftersom Contracten hannem tilholder, da have vi nu derimod fornævnte Niels Juul's efterladtes hustru, hendes Børn og vores Slægt og Byrd paa Fædrene og Møderenesiden for baade fødte og ufødte opreist fornævnte Albert Skeel og gjort hannem og nu med dette vort aabne Brev gjør hannem og hans Børn, Slægt og Byrd, baade paa Fædrene- og Mødernesiden, fødte og ufødte, en tryg, varagtig, Maade skal respekteres eller opdages 8) men evindeligen og urykkeligen at holdes af os og vore Efterkommere, eftersom forskrevet staaer, som det sig ærlige Adelspersoner egner og bør i alle Maader.

Dets til ydermere Vidnetsbyrd at dette skal og urykkeligen holdes og efterkommes skal udi alle Maader, som forskrevet staaer, have vi med fornævnte Niels Juul's Hustru hængt vore Signetter her nedenfor og underskrevet med vores egne Hænder og venligen tilbedet med os at besejle og underskrive ærlige og velbyrdige Mænd Christian holk til Høygaard 9) Høvedsmand paa Hald, Niels Stygge til Søgaard 10) Thomas Maltesen til Tanderup 11) Erik Høeg til Clarupgaard 12), Erik Lunge til Stougaard 13), og Frans Juel til Palstrup 14).
Actum Viborg d. 20de Dag 1602.


1) Broder til den Dræbte. Glæsborg Sogn, Nørre Herred, Randers Amt, Trap II. 528.
2) Kirstine og Else Juul.
3) Broder til den Dræbte. Ustrup Sogn, Hindsted Herred, Trap II. 232.
4) Slægtning af Enken. Holbæk Sogn, Rougsø Herred, Trap II 492.
5) Datter af Thomas Stygge til Frøstrup og Christence Væbner. Sønder Kongerslev Sogn, Hellum Herred, Trap II. 215.
6) Christopher Mikkelsen Tornekrands var gift med Dorthe Juul, den Dræbtes Søster. Bislev Sogn, Hornum Herred, Trap II. 214.
7) Gift med Ane Juul, den Dræbtes Søster. Hørup Sogn, Lysgaard Herred, Trap II. 385. Hartvig Kaas eiede ogsaa Møllerup, Felballe Sogn, Sønder Herred, Randers Amt, Trap II 549, og Hessel, Aalsø Sogn, samme Herred, Trap II. 537.
8) C.=opsiges.
9) Greis Sogn, Rørvang Herred, Trap II. 882. 10) Nors Sogn, Hillerslev Herred, Trap II. 114 11)Th. M. Sehested, gift med Enken efter Juul. Sneibierg Sogn, Hammerum Herred, Trap II. 775. 12)Hans Svigermoder var en Juul. Klarup Sogn Fleskum Herred, Trap II. 200.
13) Hans Moder var en Juel. Øster Nykirke Sogn, Nørvang Herred, Trap II. 886.
14) Høibierg Sogn, Lysgaard Herred, Trap II. 382
 		Juul, Ove Axelsen (I408)
 
783 Aarfeide af 1602.
(Gl. Kgl. Mskrsl. Fol. 844, Ry do. 4to 1263, Marm. Dan. II.224, D. Mag. III. 318, IV. 243.

Vi efterskrevne, Ove Juul til Meilgaard 1) paa mine egne og min salig Broders Børns Vegne, som jeg er ret Værge for, saa og mine Søstres 2) som jeg og er ret Værge for, deres Vegne, - Iver Juul til Willestrup 3) Mouritz Stygge til Holbekgaard 4) Frue Ane Stygge, sl. Niels Juul's til Kongstedlund 5) hendes Lavværge Christopher Michels til Lundbek 6) Hartvig Kaas til Hørupgaard 7) – gjøre Alle vitterligt og kjendes med dette vort aabne Brev, at som ærlig og velbyrdig Mand Albert Skeel til Jungetgaard haver (desverre) dræbt og ihjelslaget vores Kjære Huusbonde, Broder, Svoger og Blodsforvant, Ærlig og Velbyrdlig Mand Niels Juul til Kongstedlund, for hvilket han nu var indstævnet for Kgl. Majestæts og menige Danmarks Riges Raad; da efterdi hans Slægt, Byrd og Blodsforvante, Svoger og Venner baade nu og tidt og ofte tilforn paa hans Vegne os have andraget, at vi for deres og hans Hustrues og Børns Skyld, som og er vores Slægt, Byrd og Blodsforvante, ville afstaa, hvis Tiltale og Rettergang vi kunne have til hannem for samme Sag; - da efter deres flittige Begjæring og Underhandling og for deres og hans Hustrus, Børns og deres Slægts og Venners Skyld, have vi samme Stævning og Tiltale afstaaet, efter den Contracts Lydelse, som samme gode Mænd og derom imellem gjort have, som baade hvilken Contract forbenævnte Albert Skeel skal have sig i alle Maader at forholde, som en ærlig Adelsmand egner og bør og vel anstaaer. Og efterdi oftebemeldte Albert Skeel nu haver gjort os Knæfald og Afbedelse efter den Skik, Vane og Viis, som her udi Riget blandt Adelen og Ridderskabet brugeligt er, og eftersom Contracten hannem tilholder, da have vi nu derimod fornævnte Niels Juul's efterladtes hustru, hendes Børn og vores Slægt og Byrd paa Fædrene og Møderenesiden for baade fødte og ufødte opreist fornævnte Albert Skeel og gjort hannem og nu med dette vort aabne Brev gjør hannem og hans Børn, Slægt og Byrd, baade paa Fædrene- og Mødernesiden, fødte og ufødte, en tryg, varagtig, Maade skal respekteres eller opdages 8) men evindeligen og urykkeligen at holdes af os og vore Efterkommere, eftersom forskrevet staaer, som det sig ærlige Adelspersoner egner og bør i alle Maader.

Dets til ydermere Vidnetsbyrd at dette skal og urykkeligen holdes og efterkommes skal udi alle Maader, som forskrevet staaer, have vi med fornævnte Niels Juul's Hustru hængt vore Signetter her nedenfor og underskrevet med vores egne Hænder og venligen tilbedet med os at besejle og underskrive ærlige og velbyrdige Mænd Christian holk til Høygaard 9) Høvedsmand paa Hald, Niels Stygge til Søgaard 10) Thomas Maltesen til Tanderup 11) Erik Høeg til Clarupgaard 12), Erik Lunge til Stougaard 13), og Frans Juel til Palstrup 14).
Actum Viborg d. 20de Dag 1602.

1) Broder til den Dræbte. Glæsborg Sogn, Nørre Herred, Randers Amt, Trap II. 528.
2) Kirstine og Else Juul.
3) Broder til den Dræbte. Ustrup Sogn, Hindsted Herred, Trap II. 232.
4) Slægtning af Enken. Holbæk Sogn, Rougsø Herred, Trap II 492.
5) Datter af Thomas Stygge til Frøstrup og Christence Væbner. Sønder Kongerslev Sogn, Hellum Herred, Trap II. 215.
6) Christopher Mikkelsen Tornekrands var gift med Dorthe Juul, den Dræbtes Søster. Bislev Sogn, Hornum Herred, Trap II. 214.
7) Gift med Ane Juul, den Dræbtes Søster. Hørup Sogn, Lysgaard Herred, Trap II. 385. Hartvig Kaas eiede ogsaa Møllerup, Felballe Sogn, Sønder Herred, Randers Amt, Trap II 549, og Hessel, Aalsø Sogn, samme Herred, Trap II. 537.
8) C.=opsiges.
9) Greis Sogn, Rørvang Herred, Trap II. 882. 10) Nors Sogn, Hillerslev Herred, Trap II. 114 11)Th. M. Sehested, gift med Enken efter Juul. Sneibierg Sogn, Hammerum Herred, Trap II. 775. 12)Hans Svigermoder var en Juul. Klarup Sogn Fleskum Herred, Trap II. 200.
13) Hans Moder var en Juel. Øster Nykirke Sogn, Nørvang Herred, Trap II. 886.
14) Høibierg Sogn, Lysgaard Herred, Trap II. 382
 		Juul, Iver (I2542)
 
784 Adela Capet, Adèle of France or Adela of Flanders[1], known also as Adela the Holy or Adela of Messines; (1009 – 8 January 1079, Messines) was the second daughter of Robert II (the Pious), and Constance of Arles. As dowry to her future husband, she received from her father the title of Countess of Corbie.


Her family
She was a member of the House of Capet, the rulers of France. As the wife of Baldwin V, she was Countess of Flanders from 1036 to 1067.

She married first 1027 Richard III Duke of Normandy (997 † 1027). They never had children. As a widow, she remarried in 1028 in Paris to Baldwin V of Flanders (1012 † 1067). Their children were:

Baldwin VI of Flanders, (1030 † 1070)
Matilda of Flanders (1032 † 1083). In 1053 she married William Duke of Normandy, the future king of England
Robert I of Flanders, (1033-1093)
Henry of Flanders (c. 1035)
Sir Richard of Flanders (c. 1050-1105)

[edit] Political influence
Adèle’s influence lay mainly in her family connections. On the death of her brother, Henry I of France, the guardianship of his seven-year-old son Philip I fell jointly on his widow, Ann of Kiev, and on his brother-in-law, Adela's husband, so that from 1060 to 1067, they were Regents of France.


Battle of Cassel (1071)
When Adela's third son, Robert the Frisian, was to invade Flanders in 1071 to become the new count (at that time the count was Adela's grandson, Arnulf III), she asked Phillip I to stop him. Phillip sent troops in order to aid Arnulf, being among the forces sent by the king a contingent of ten Norman knights led by William FitzOsborn. Robert's forces attacked Arnulf's numerically superior army at Cassel before it could organize, and Arnulf himself was killed along with William FitzOsborn. The overwhelming triumph of Robert made Phillip invest him with Flanders, making the peace. A year later, Phillip married Robert's stepdaughter, Bertha of Holland, and in 1074, Phillip restored the seigneurie of Corbie to the crown.

Church influence
Adèle had an especially great interest in Baldwin V’s church-reform politics and was behind her husband’s founding of several collegiate churches. Directly or indirectly, she was responsible for establishing the Colleges of Aire (1049), Lille (1050) and Harelbeke (1064) as well as the abbeys of Messines (1057) and Ename (1063). After Baldwin’s death in 1067, she went to Rome, took the nun’s veil from the hands of Pope Alexander II and retreated to the Benedictine convent of Messines, near Ypres. There she died, being buried at the same monastery. Her commemoration day is 8 September.

 		Capet, hertuginne av Flandern, Adèle (I2255)
 
785 Adelig alkymist. Lange, Erik (I5366)
 
786 Adesse 1900: Schweigaardsgade 67, 4. etg., Kristiania - våningshus. Familie (F312)
 
787 Adesse 1900: Schweigaardsgade 67, 4. etg., Kristiania - våningshus. Familie (F10312)
 
788 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Lillebrekke, Mette Ingeborg (I1165)
 
789 Adlet 1739 med navnet Løvenskiold. Leopoldus (Løvenskiold), Herman (I6392)
 
790 Adlet med sin far og bror 26 mai 1676 under navnet Lillienskjold. Schmidt (Lillienskiold), Jonas (I1402)
 
791 Adlet med sine to sønner 1676 under navnet Lilienskiold Schmidt (Lillienskiold), Hans Hansen (I3193)
 
792 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Munthe-Kaas, Merete (I49)
 
793 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Hoff, Reidar (I1108)
 
794 Admiral ("Generaladmiralløjtnant"). Statholder på Gotland, assessor i Højesteret, Hvid Ridder. Juel, Niels (I5575)
 
795 Adoptert Munthe-Kaas, Dagmar Margrethe (adoptert) (I2969)
 
796 Adoptert og fikk da etternavnet Nissen Bram. Kaas (mur), Inger Sophie (I4204)
 
797 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Weidner, Lee Anna Marie (I4079)
 
798 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Munthe-Kaas, Nicolai (I4215)
 
799 Adopterte en liten pike, Asbjørg Pedersen. Ved kgl. bevilling av 5. jul 1904 ble hun tillatt å anta etternavnet Munthe-Kaas. (Norsk Kundgjørelsestidende 11 aug 1904 s. 1.)

Se hennes persondata på http://slektenkaas.com/getperson.php?personID=I943&tree=1 		Familie (F354)
 
800 Adresse 1893: Bispegaten 29, Kristiania. Familie (F312)
 
801 Adresse 1893: Bispegaten 29, Kristiania. Familie (F10312)
 
802 Adresse 1900: Schweigaardsgade 67, 4. etg., Kristiania - våningshus  Olsen, John Olaus (I10777)
 
803 Adresse i 1910:
305 Michigan Avenue, Sheboygan.
(Kilde: Digitalisert lokal adresseliste) 		Familie (F1622)
 
804 Adresse i 1910:
305 Michigan Avenue, Sheboygan.
(Kilde: Digitalisert lokal adresseliste) 		von Kaas (mur), Jennie Rebecca (I3853)
 
805 Adresse ved Bjarnes fødsel 1893: Bispegaten 29, Kristiania. Olsen, John Olaus (I10777)
 
806 Adresse ved vielsen i 1884: "Lerfaldsgd 2". (Heter nå Leirfallsgata - Veistumpen med nr 2 ned mot Akerselven eksisterer ikke lenger.) Olsen, John Olaus (I10777)
 
807 Advokat i Bückeburg. Deckner, Adolph (I4028)
 
808 Advokat, dr. jur. Szöllösy, Pál (Paul) (I4023)
 
809 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Brecke, Leiv Andreas (I978)
 
810 Advokat.
Direktør i Det norske Finasieringsselskap Fram A/S.
Innehaver av P. Munthe-Kaas Assuranceforretning 		Munthe-Kaas, Peter Erik Gustav (I998)
 
811 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Bergstad, Bjørn Christian (I4434)
 
812 Af 1'ste opl. infanteri regiment; 30/6 1727 premierløjtnant ved nordre hedemarkske kompagni og 1732 5/3 kaptajn ved østre gudbrandsdalske kompagni af samme regiment (købte kopagniet af faderen for 600 Rdl) Tog afsked 26/12-1748, og
boede herefter i Vaage. 		Kaas (mur), Knud Rudolph (I791)
 
813 af Haraldskær Friis, Elline (I43)
 
814 af Haraldskær Friis, Sidsel (I460)
 
815 Af Huset Panten Rotkirk, Adam (I1979)
 
816 af Jylland, nævnes alt som anført, 1285 og var 1299 en af de 30 Riddere, der som Forlovere for Kong Erik Menved forseglede Leidebrevet til Erkebiskop Jens Grand. Juul, Niels (I2129)
 
817 af Lauchstädt.
Hans Vaaben ses i Karrebæk og Fodby Kirker.  		von Bornstedt, Lambert (I2147)
 
818 af Rodegaard. Rostrup, Gyde (I1528)
 
819 af Waldow. von Velschow, Ursula Hansdatter (I2150)
 
820 af Østergaard. Krabbe, Ingerd Pedersdatter (I2001)
 
821 Agate Rodsteen Banner var kusine av Hans Kaas' første hustru Birgitte Kaas. Hun var også kusine av Anne Vind von der Kuhla gift i 2. ekteskap med Henrik Bielke Kaas (mur), fetter av hennes ektemann Hans Jørgensen Kaas.
Niels Kaas, som var gift med Mette og Agathes tante, Anna Margrethe Banner, var fetter av Hans og Ulriks far.
Niels bror Rudbek, var gift med Jytte Banner. Hun var kusine av Agates far Tim Banner, av Annes mor Sophie Amalie Banner og Mettes mor Maren Nielsdatter Banner. 		Familie (F295)
 
822 Agnes var barn av markgreve Johann 1. von Brandenburg som holdt hennes fremtidige mann Erik 5. og hans mor i fangenskap mellom 1261 og 1264. Han var da mellom 12 og 15 år - Agnes mellom 4 og 7 år.  Familie (F921)
 
823 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Munthe-Kaas, Ove (I938)
 
824 Ahasverus (junior) ble oppfostret hos sin 20 år eldre halvsøster Alida, gift med Herman Garman.

Kilde: http://home.no.net/lhviding/Kp0400page7.html
(Kvitsøypatrioten) 		de Créqui dit la Roche, Ahasverus (I306)
 
825 Ahasverus' far står oppført med navnet Nils Kaas - som altså er feil. Kaas (mur), Ahasverus (I135)
 
826 Albert Skeel, f. ca. 1550, (søn af Herman Skeel og Kirsten Knudsdatter Rud) stilling gårdejer, død d. 27 Jan 1609, Horsens torv, begravet Junget kirke. Albert Skeel var den sidste af sin slægt, der ejede Jungetgaard, Viborg amt. Albert Skeel måtte på grund af sin voldsomme adfærd bøde med livet, han blev henrettet 27 januar 1609, på Horsens torv. Paa Pinsemarkedet i Aalborg 1600 kom han i Klammeri med Niels Juul til Kongstedlund, hvem han gav Banesaar. Albert Skeel flygtede ud af Riget, men det lykkedes at tilfredsstille den dræbtes Slægt, som fik en stor Sone, 2000 Rigsdaler og han slap for videre Tiltale. Men da Albert Skeel i Okt. 1608 i Viborg paa Vejen fra Landstinget, hvor han var mødt i en Retssag, tilføjede sin Modpart, Fogeden paa Brandholm, Ulivssaar , undgik han ikke sin Straf, da Drabet maatte betragtes som overlagt. Herredagen i Horsens dømte Albert Skeel 25. Jan. 1609 fra Livet, og 2 Dage efter fuldbyrdedes Dommen paa Torvet i Horsens. Albert Skeel var gift med Anne Kaas, en Datter af Bjørn Kaas.

--

Aarfeide af 1602.
(Gl. Kgl. Mskrsl. Fol. 844, Ry do. 4to 1263, Marm. Dan. II.224, D. Mag. III. 318, IV. 243.

Vi efterskrevne, Ove Juul til Meilgaard 1) paa mine egne og min salig Broders Børns Vegne, som jeg er ret Værge for, saa og mine Søstres 2) som jeg og er ret Værge for, deres Vegne, - Iver Juul til Willestrup 3) Mouritz Stygge til Holbekgaard 4) Frue Ane Stygge, sl. Niels Juul's til Kongstedlund 5) hendes Lavværge Christopher Michels til Lundbek 6) Hartvig Kaas til Hørupgaard 7) – gjøre Alle vitterligt og kjendes med dette vort aabne Brev, at som ærlig og velbyrdig Mand Albert Skeel til Jungetgaard haver (desverre) dræbt og ihjelslaget vores Kjære Huusbonde, Broder, Svoger og Blodsforvant, Ærlig og Velbyrdlig Mand Niels Juul til Kongstedlund, for hvilket han nu var indstævnet for Kgl. Majestæts og menige Danmarks Riges Raad; da efterdi hans Slægt, Byrd og Blodsforvante, Svoger og Venner baade nu og tidt og ofte tilforn paa hans Vegne os have andraget, at vi for deres og hans Hustrues og Børns Skyld, som og er vores Slægt, Byrd og Blodsforvante, ville afstaa, hvis Tiltale og Rettergang vi kunne have til hannem for samme Sag; - da efter deres flittige Begjæring og Underhandling og for deres og hans Hustrus, Børns og deres Slægts og Venners Skyld, have vi samme Stævning og Tiltale afstaaet, efter den Contracts Lydelse, som samme gode Mænd og derom imellem gjort have, som baade hvilken Contract forbenævnte Albert Skeel skal have sig i alle Maader at forholde, som en ærlig Adelsmand egner og bør og vel anstaaer. Og efterdi oftebemeldte Albert Skeel nu haver gjort os Knæfald og Afbedelse efter den Skik, Vane og Viis, som her udi Riget blandt Adelen og Ridderskabet brugeligt er, og eftersom Contracten hannem tilholder, da have vi nu derimod fornævnte Niels Juul's efterladtes hustru, hendes Børn og vores Slægt og Byrd paa Fædrene og Møderenesiden for baade fødte og ufødte opreist fornævnte Albert Skeel og gjort hannem og nu med dette vort aabne Brev gjør hannem og hans Børn, Slægt og Byrd, baade paa Fædrene- og Mødernesiden, fødte og ufødte, en tryg, varagtig, Maade skal respekteres eller opdages 8) men evindeligen og urykkeligen at holdes af os og vore Efterkommere, eftersom forskrevet staaer, som det sig ærlige Adelspersoner egner og bør i alle Maader.

Dets til ydermere Vidnetsbyrd at dette skal og urykkeligen holdes og efterkommes skal udi alle Maader, som forskrevet staaer, have vi med fornævnte Niels Juul's Hustru hængt vore Signetter her nedenfor og underskrevet med vores egne Hænder og venligen tilbedet med os at besejle og underskrive ærlige og velbyrdige Mænd Christian holk til Høygaard 9) Høvedsmand paa Hald, Niels Stygge til Søgaard 10) Thomas Maltesen til Tanderup 11) Erik Høeg til Clarupgaard 12), Erik Lunge til Stougaard 13), og Frans Juel til Palstrup 14).
Actum Viborg d. 20de Dag 1602.


1) Broder til den Dræbte. Glæsborg Sogn, Nørre Herred, Randers Amt, Trap II. 528.
2) Kirstine og Else Juul.
3) Broder til den Dræbte. Ustrup Sogn, Hindsted Herred, Trap II. 232.
4) Slægtning af Enken. Holbæk Sogn, Rougsø Herred, Trap II 492.
5) Datter af Thomas Stygge til Frøstrup og Christence Væbner. Sønder Kongerslev Sogn, Hellum Herred, Trap II. 215.
6) Christopher Mikkelsen Tornekrands var gift med Dorthe Juul, den Dræbtes Søster. Bislev Sogn, Hornum Herred, Trap II. 214.
7) Gift med Ane Juul, den Dræbtes Søster. Hørup Sogn, Lysgaard Herred, Trap II. 385. Hartvig Kaas eiede ogsaa Møllerup, Felballe Sogn, Sønder Herred, Randers Amt, Trap II 549, og Hessel, Aalsø Sogn, samme Herred, Trap II. 537.
8) C.=opsiges.
9) Greis Sogn, Rørvang Herred, Trap II. 882. 10) Nors Sogn, Hillerslev Herred, Trap II. 114 11)Th. M. Sehested, gift med Enken efter Juul. Sneibierg Sogn, Hammerum Herred, Trap II. 775. 12)Hans Svigermoder var en Juul. Klarup Sogn Fleskum Herred, Trap II. 200.
13) Hans Moder var en Juel. Øster Nykirke Sogn, Nørvang Herred, Trap II. 886.
14) Høibierg Sogn, Lysgaard Herred, Trap II. 382 		Skeel, Albret (I1255)
 
827 Albert Skeel, f. ca. 1550, (søn af Herman Skeel og Kirsten Knudsdatter Rud) stilling gårdejer, død d. 27 Jan 1609, Horsens torv, begravet Junget kirke. Albert Skeel var den sidste af sin slægt, der ejede Jungetgaard, Viborg amt. Albert Skeel måtte på grund af sin voldsomme adfærd bøde med livet, han blev henrettet 27 januar 1609, på Horsens torv. Paa Pinsemarkedet i Aalborg 1600 kom han i Klammeri med Niels Juul til Kongstedlund, hvem han gav Banesaar. Albert Skeel flygtede ud af Riget, men det lykkedes at tilfredsstille den dræbtes Slægt, som fik en stor Sone, 2000 Rigsdaler og han slap for videre Tiltale. Men da Albert Skeel i Okt. 1608 i Viborg paa Vejen fra Landstinget, hvor han var mødt i en Retssag, tilføjede sin Modpart, Fogeden paa Brandholm, Ulivssaar , undgik han ikke sin Straf, da Drabet maatte betragtes som overlagt. Herredagen i Horsens dømte Albert Skeel 25. Jan. 1609 fra Livet, og 2 Dage efter fuldbyrdedes Dommen paa Torvet i Horsens. Albert Skeel var gift med Anne Kaas, en Datter af Bjørn Kaas.

--

Aarfeide af 1602.
(Gl. Kgl. Mskrsl. Fol. 844, Ry do. 4to 1263, Marm. Dan. II.224, D. Mag. III. 318, IV. 243.

Vi efterskrevne, Ove Juul til Meilgaard 1) paa mine egne og min salig Broders Børns Vegne, som jeg er ret Værge for, saa og mine Søstres 2) som jeg og er ret Værge for, deres Vegne, - Iver Juul til Willestrup 3) Mouritz Stygge til Holbekgaard 4) Frue Ane Stygge, sl. Niels Juul's til Kongstedlund 5) hendes Lavværge Christopher Michels til Lundbek 6) Hartvig Kaas til Hørupgaard 7) – gjøre Alle vitterligt og kjendes med dette vort aabne Brev, at som ærlig og velbyrdig Mand Albert Skeel til Jungetgaard haver (desverre) dræbt og ihjelslaget vores Kjære Huusbonde, Broder, Svoger og Blodsforvant, Ærlig og Velbyrdlig Mand Niels Juul til Kongstedlund, for hvilket han nu var indstævnet for Kgl. Majestæts og menige Danmarks Riges Raad; da efterdi hans Slægt, Byrd og Blodsforvante, Svoger og Venner baade nu og tidt og ofte tilforn paa hans Vegne os have andraget, at vi for deres og hans Hustrues og Børns Skyld, som og er vores Slægt, Byrd og Blodsforvante, ville afstaa, hvis Tiltale og Rettergang vi kunne have til hannem for samme Sag; - da efter deres flittige Begjæring og Underhandling og for deres og hans Hustrus, Børns og deres Slægts og Venners Skyld, have vi samme Stævning og Tiltale afstaaet, efter den Contracts Lydelse, som samme gode Mænd og derom imellem gjort have, som baade hvilken Contract forbenævnte Albert Skeel skal have sig i alle Maader at forholde, som en ærlig Adelsmand egner og bør og vel anstaaer. Og efterdi oftebemeldte Albert Skeel nu haver gjort os Knæfald og Afbedelse efter den Skik, Vane og Viis, som her udi Riget blandt Adelen og Ridderskabet brugeligt er, og eftersom Contracten hannem tilholder, da have vi nu derimod fornævnte Niels Juul's efterladtes hustru, hendes Børn og vores Slægt og Byrd paa Fædrene og Møderenesiden for baade fødte og ufødte opreist fornævnte Albert Skeel og gjort hannem og nu med dette vort aabne Brev gjør hannem og hans Børn, Slægt og Byrd, baade paa Fædrene- og Mødernesiden, fødte og ufødte, en tryg, varagtig, Maade skal respekteres eller opdages 8) men evindeligen og urykkeligen at holdes af os og vore Efterkommere, eftersom forskrevet staaer, som det sig ærlige Adelspersoner egner og bør i alle Maader.

Dets til ydermere Vidnetsbyrd at dette skal og urykkeligen holdes og efterkommes skal udi alle Maader, som forskrevet staaer, have vi med fornævnte Niels Juul's Hustru hængt vore Signetter her nedenfor og underskrevet med vores egne Hænder og venligen tilbedet med os at besejle og underskrive ærlige og velbyrdige Mænd Christian holk til Høygaard 9) Høvedsmand paa Hald, Niels Stygge til Søgaard 10) Thomas Maltesen til Tanderup 11) Erik Høeg til Clarupgaard 12), Erik Lunge til Stougaard 13), og Frans Juel til Palstrup 14).
Actum Viborg d. 20de Dag 1602.


1) Broder til den Dræbte. Glæsborg Sogn, Nørre Herred, Randers Amt, Trap II. 528.
2) Kirstine og Else Juul.
3) Broder til den Dræbte. Ustrup Sogn, Hindsted Herred, Trap II. 232.
4) Slægtning af Enken. Holbæk Sogn, Rougsø Herred, Trap II 492.
5) Datter af Thomas Stygge til Frøstrup og Christence Væbner. Sønder Kongerslev Sogn, Hellum Herred, Trap II. 215.
6) Christopher Mikkelsen Tornekrands var gift med Dorthe Juul, den Dræbtes Søster. Bislev Sogn, Hornum Herred, Trap II. 214.
7) Gift med Ane Juul, den Dræbtes Søster. Hørup Sogn, Lysgaard Herred, Trap II. 385. Hartvig Kaas eiede ogsaa Møllerup, Felballe Sogn, Sønder Herred, Randers Amt, Trap II 549, og Hessel, Aalsø Sogn, samme Herred, Trap II. 537.
8) C.=opsiges.
9) Greis Sogn, Rørvang Herred, Trap II. 882. 10) Nors Sogn, Hillerslev Herred, Trap II. 114 11)Th. M. Sehested, gift med Enken efter Juul. Sneibierg Sogn, Hammerum Herred, Trap II. 775. 12)Hans Svigermoder var en Juul. Klarup Sogn Fleskum Herred, Trap II. 200.
13) Hans Moder var en Juel. Øster Nykirke Sogn, Nørvang Herred, Trap II. 886.
14) Høibierg Sogn, Lysgaard Herred, Trap II. 382 		Kaas (mur), Hartvig (I407)
 
828 Albrecht Friderich i begravelsesprotokollen. Albert i vigselsprotokollen. Lindahl, Albrecht Friderich (Albert) (I2655)
 
829 Alder 20 år oppgitt ved vigselen i 1825. Hansdatter, Gunnild (I4171)
 
830 Alder 75 år står oppgitt i begravelsesprotokollen. Huitfeldt, Henrik Jørgen (I1199)
 
831 Alder i begravelsesprotokoll er 60 år - som vil tilsi fødsel ca 1854. Alder i FT1801 er 43 år - som vil tilsi fødselsår ca 1758. Pedersen (Næss), Vilhelm (Willum) (I5001)
 
832 Alder ved begravelse oppgitt til 35 år. Fürstenberg, Johan Daniel (I2664)
 
833 Alder ved død er oppgitt til 78 år i begravelsesprotokollen. Fødselsår 1787 er hentet fra andre nettsteder. Mosling, Statius Jacob Matheson (I3591)
 
834 Alder ved død ikke oppgitt i begr.protokollen. Schmidt, Johan Georg (I316)
 
835 Alderdom er oppgitt dødsårsak i begravelsesprotokollen. Ingebrigtsen, Samuel (I13279)
 
836 Alderen hennes oppgis til 23 år ved Holgers dåp. Jørgensen, Anna Dorothea (I9525)
 
837 Alida Wilhelmine, 14 år i FT 1865 står oppført som "deres datter". Dette er feil. Wedege, Elisabeth Catharina (I3151)
 
838 Alle barna født før 1740 står oppført i dåpsprotokollen som "Blichingberg".

I FT1787 (Dansk Demografisk Database) står han oppfør som Daniel Blichenberg. 		Blichingberg (Blechingberg), Daniel (I4366)
 
839 Alle barna født før 1740 står oppført i dåpsprotokollen som "Blichingberg". Blichingberg (Blechingberg), Otto Diderich (I377)
 
840 Alle barna født før 1740 står oppført i dåpsprotokollen som "Blichingberg". Blichingberg (Blechingberg), Ole Schank (I4362)
 
841 Alle barna født før 1740 står oppført i dåpsprotokollen som "Blichingberg". Blichingberg (Blechingberg), Anna Sophia Friderichsdatter (I4367)
 
842 Alle barna født før 1740 står oppført i dåpsprotokollen som "Blichingberg". Blichingberg (Blechingberg), Anna Ernestine (I4365)
 
843 Alle barna født før 1740 står oppført i dåpsprotokollen som "Blichingberg". Blichingberg (Blechingberg), Sara (I4361)
 
844 Alle fornavnene i følge Georg Carl von Kaas' opptegnelser i 1852. Kaas (mur), Melanie (I3808)
 
845 Amaliegaden i følge begravelsesprotokollen. Matthisen, Mette Sørensdatter (I529)
 
846 Ambassadør i Russland som nevnt i de første slektsoversikter er antatt å være en forveksling. Kaas (mur), Herman (I113)
 
847 Amtmand, administrator over grevskabet Rantzau. Kommandør af Dannebrog. Stemann, Otto Johan (I1570)
 
848 Amtmann i Søndre Bergenhus fra 1850, stiftamtmann i Kristiansand og amtmanni Lister fra 1860-1971. Statsråd nesten sammenhengende fra 1871 til 1884, da han i likhet med øvrige i Selmers ministerium ble fradømt sitt embede. Deretter var han amtmann i Buskerud fram til 1890. Vogt, Niels Petersen (I4330)
 
849 Amtmann over Lister og Mandals amter, senere stiftsamtmann i Christianssand. Røyem, Claus Nielsen (I4161)
 
850 Amtmann over Vestervigs kloster. Grubbe, Jørgen (I496)
 
851 Amtmann. von Stemann, Christian Conrad Sophus (I3743)
 
852 Amtmann. Wernersen (Werenskiold), Arnt Niels (I4132)
 
853 Amtmannn til Lister:
1647-57 Jørgen Kaas til Østergaard og Hastrup, død 1657. [Korrekt: død 30. jan 1658.] 		Kaas (mur), Jørgen (I500)
 
854 Andersen som mellomnavn fremkommer i folketellingen 1865.
Han er døpt og konfirmert med fornavnet Aadne. Dette må han senere ha endret til Arne. 		Andersen (Thormodsæter), Aadne (Arne) (I86)
 
855 Andre kilder oppgir "Gjertrud Maria", som også står i vigselsprotokollen. I dåpsprotokollen står det "Giertrud Marie". Faren Hermand Kaas skrev i sine samtidge opptegnelser: "1768 d 29. Octobr. blev min Datter Gertrud Marie fød, Gud lade hende opvovoxe Gud til Åre og oss til Glæde, sig selv til ævig Salighed amen!". Farens skrivemåte av navnet må være avgjørende. Kaas (mur), Gertrud Marie (I267)
 
856 Andre kilders registring om at han var født på Sandbo (i Vågå) er altså feil. Kaas (mur), Mogens Christian (I789)
 
857 Andreas i flg. Skinnerup. Friis, Anders (I2524)
 
858 Aner hos http://home.online.no/~bbaekkel/Bjornsslekt-p/pd1.htm#i65 Finde, Anna (I600)
 
859 Aner i flg sagn oppgitt hos Roskildehistorie. Udsen, Vogn (I1862)
 
860 Anmerkning i begravelsesprotokollen: "S. O. Side; Alle Klokker". "S. O. Side" betyr nok Syd Ostre [Østre} Side. Schelven, Janus Claudius (I2301)
 
861 Anna Magnussen kom fra Vågur på Suderøy på Færøyene, der hun møtte sin norske mann Harald W. Lindahl da han var der som elektriker for å sette opp en kraftstasjon. De bodde først på Snarøya i Bærum, så en kort tid på Færøyene, før de flyttet til Ankenes ca 1924. De flyttet til Oslo etter krigen, og bodde resten av livet i en leid leilighet i Vidars gate 16, ikke så langt fra Bislet. Familie (F2069)
 
862 Anna Petrine var ikke hushjelp da hun døde (64 år gammel). Hun var da ufør og klarte ikke å flykte i skjul under de allierte skipenes bombing. Lindahl, Anna Petrine (I3571)
 
863 Anne Emmeriksdatter i flg. Hugo M-K's slektsoversikt Emmiksen, Anne (I81)
 
864 Anne Emmiksen skrev seg til Gelskov i 1553. Familie (F46)
 
865 Anne Knudsdatter Urne nedstammer fra Rosenkrantz-slægten, en av de eldste og mest kjente adelsslektene i Danmark, med stamfaren Erich von Rosenkrantz som levde på slutten av 1100-tallet.
Kilde: Kvitsøypatrioten
http://home.no.net/lhviding/Kp0400page7.html 		Urne, Anne Knudsdatter (I307)
 
866 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Munthe-Kaas, Otto (I1104)
 
867 Anslått fødselsår, ca 1670, i slektsoversikten kan neppe stemme ettersom hun fikk barn i 1723. Robring, Karen (Catharina) Sophie (I533)
 
868 Anslått fødselsår. Kaas (mur), Sybille (I362)
 
869 Anslått fødselsår. Kaas (mur), Agnete (I363)
 
870 Anslått fødselsår. Kaas (mur), Jørgen (I500)
 
871 Anslått fødselsår. Kaas (mur), Magdalene (I361)
 
872 Anslått tid og sted. Kaas (mur), Johann (I1264)
 
873 Anslått utifra begravelsen. Kaas (mur), Beate Helvig (I1204)
 
874 Anslått utifra begravelsesprotokoll. Guldager, Margethe Birgitte (I3981)
 
875 Anslått utifra dåpen. Lous, Søren Lorentz (I4391)
 
876 Anslått utifra dåpen. Mogensen, Søren (I5946)
 
877 Anslått utifra dåpen. Jensen (Bruun), Jens (I9482)
 
878 Anslått utifra dåpsprotokoll. Guldager, Margethe Birgitte (I3981)
 
879 Anslått utifra familien og hans egne livshendelser. Krabbe, Christen (I2710)
 
880 Anslått årstall. Døde som Gertrud Udsens 1. ektemann før 1430, muligens året før. Hustruen kan neppe være født før 1384. Hun fødte også barn med neste ektemann etter 1430 og døde i følge kildene i 1466. I følge eierlisten for Sostrup overtok Jens Ovesen dette godset i 1410. Ovesen (mur), Jens (I20)
 
881 Antagelig død før 1736. Han er ikke oppført blant barna i avkallserklæringen vedr. det tidligere skifte etter faren. Jørgensen, Jacob (I9474)
 
882 Antagelig død i 1643 da søsteren Sophie blir stående som eneeier av Skovsgaard i ekteskap med Claus Gagge.  Pors, Stig (I2651)
 
883 Antagelig født i København, der faren døde året etter. von Clausewitz, Gottlob Peter (I181)
 
884 Antagelig han som 31 mars 1694 avla ed som degn til Visby og Heltborg. Kilde "Aalborg stifts edsbog, 142". Holm, Christen Hansen (I2971)
 
885 Antakelig ble nok også søsteren Margrethe adoptert. Familie (F812)
 
886 Antakelig datter av hertug Mieszko von Polen. NN, hertuginne av Pommern, Zwinislawa (I2293)
 
887 Antakelig død i barselseng ved Hartvigs fødsel. Kaas (mur), Gjertrud Maria (I226)
 
888 Antakelig død som barn i flg. SIEC/Winnem. Kaas (mur), Christian Wilhelm (I150)
 
889 Antakelig et patronym, slik at riktig etternavn skal være Evensdotter e.l. Evensen, Anne (I1615)
 
890 Antakelig han som er nevnt som lieutentant Hans Kaas blant fadderne til niesen Friderica sin dåp 24 juli 1787 i Asker sogn. Kaas (mur), Hans Michael (I1544)
 
891 Antakelig han som er registrert som Nicolaus Kaas dan [dansk] ved universitetet i Orleans, (Frankrike) 22. juni 1650. Kaas (mur), Niels (I525)
 
892 Antakelig i daværende Hamar stift. Familie (F1549)
 
893 Antakelig oppkalt etter general von Scholtens hustru Lovise Brockdorff, som bar barnet til dåpen. Von Scholten eide Skodborghus som Frideric Kaas var forpakter på. Kaas (mur), Lovise (I376)
 
894 Antakelig Svalebølle, Berents, Marie Kirstine (I3092)
 
895 Antar navnet Glob. Glob (Skobe), Mogens Nielsen (I1974)
 
896 Antas å ha vært barnløse ettersom Thomes Jensen ble eier av Damsgaard. Familie (F1009)
 
897 Antas å være Volquard Brodersen Riisbrichs foreldre i flg. Personalhistorisk tidsskrift. Familie (F728)
 
898 Antatt død i august ettersom begravelsen var 15. august. Kaas (mur), Rudbek Gagge (I2862)
 
899 Antatt død som barn i flg. SIEC Kaas (mur), Conrad (I151)
 
900 Antatt død som barn i flg. SIEC Kaas (mur), Sophie Dorethe (I152)
 
901 Antatt dødssted, ettersom ekteparet hadde gods i Lund og begge er begravet der. Brahe, Anne (I2857)
 
902 Antatt fødselsmåned utifra dåpsdato. Kaas (mur), Charlotte Amalia (I612)
 
903 Antatt fødselsår 1495 i kilder er ubegrunnet. Anne Emmikesdatter er sannsynligvis født etter 1405 ettersom hun fødte Jørgen i 1454. Erik tilskrives ingen rolle i oppreisingen i 1523 etter farens død. Det kan være fordi han ikke var myndig, og altså var født etter 1505. Men det kan også være andre årsaker.) Mogensen (Kaas) (mur), Erich (I45)
 
904 Antatt fødselsår og fødested. Angeloi, Theodora (I2277)
 
905 Antatt født i juli utifra dåpsdatoen. Kaas (mur), Margrethe Dorthea (I2876)
 
906 Antatt utifra begr.dato. Gagge, Rudbek (I1210)
 
907 Antatt utifra begravelsen. Kaas (mur), Sten Jørgen (I1260)
 
908 Antatt utifra begravelsen. Hermandsen (Haller), Lars (I2848)
 
909 Antatt utifra bevillingen. de Place, Isabilla (I4482)
 
910 Antatt utifra dåpen. Kaas (mur), Ahasverus (I135)
 
911 Antatt utifra dåpen. Alstrup, Niels Griis (I281)
 
912 Antatt utifra dåpen. von Eickstädt, Henrich Christopher Valentin (I4417)
 
913 Antatt utifra dåpen. Kaas (sparre), Anna Margrete Birgitte Beate (I1541)
 
914 Antatt utifra dåpen. de Place, Isabilla (I4482)
 
915 Antatt utifra dåpen. Stub, Martha (I6169)
 
916 Antatt utifra dåpen. Hiort (Hjort), Else Maria (I6154)
 
917 Antatt utifra dåpen. Lie, Wegger (I9281)
 
918 Antatt utifra dåpen. Samuelsen (Vennberg), Peder (I13273)
 
919 Antatt utifra dåpen. Jonsen (Herjutrøen), Michel (I13277)
 
920 Antatt utifra dåpsdato. von Pultz, Hendrich Christoph (I2401)
 
921 Antatt utifra dåpsdato. Kaas (mur), Charlotta Cathrine (I1328)
 
922 Antatt utifra dåpsdato. Kaas (mur), Charlotte Lovise (I2908)
 
923 Antatt utifra dåpsdato. Schmidt, Edel Christiana Holck (I2881)
 
924 Antatt utifra dåpsdato. von Offenberg, Sophia (I2918)
 
925 Antatt utifra dåpsdato. Kaas (sparre), Wilhelm (I5963)
 
926 Antatt utifra dåpsdatoen. Kaas (mur), Birgitte Kirstine (I1329)
 
927 Antok etternavnet Munthe etter sin mor. Stamfar for familien Munthe fra Romsdalen. Anderssøn (Munthe), Ludvig (I3689)
 
928 Antok etternavnet Munthe-Kaas etter sin hustrus død (1976). Jørgensen (Munthe-Kaas), Arne (I1557)
 
929 Antonette var datterdatter av Anna Catharina Hadeln, søster til Anna Dorothe Hadeln, som var moren til Hans Eilert Kaas. Familie (F315)
 
930 Apoteker i Montana.
I Bunn's Oshkosh Directory 1891-1893, side 101, finder vi Adolph M. von Kaas, Druggist, 123 Main, res.[idence] over same. 		von Kaas (mur), Adolph Max Freiherr (I3830)
 
931 Apotheker i Köbenhavn.
 		Hagen, Bernhard (I1355)
 
932 Arkitekt Kaas (ukjent opprinnelse), Hans (I785)
 
933 Arkitekt.
 		Jørgensen, Svein (I1046)
 
934 Arkitekt.
Medlem av bestyrelsen for Norske Arkitekters Landsforbund.
Censor ved Statens Arkitektkursus.
Hon. korr. medlem av Royal Inst. of Brit. Architects (N.St.O.3).
 		Munthe-Kaas, Herman (I900)
 
935 Arkivar Thiset mente: "Jens Ovesen var sikkert Broder til Hr. Ove Ovesen af Silkeborg, som oftere nævnes i Ældste Arkiv-registraturer, hvor han paa Grund af sit Vaaben, den tretindede Muur, henregnes til Familien Daa. Hr. Ove Ovesen [sønnen - red. anm.] tillægges Navnet lange Hr. Ove ligesom Jens Ovesen almindelig kaldes lange Jens. Han var gift første Gang med Else Jensdatter Udsøn, anden Gang med Fru Thore Muus, Enke efter Hr. Laurids Hvas. Af Iste Ægteskab var en Datter, som døde ung." Familie (F9)
 
936 Arkivmateriale i Tyskland:
Kaas, Leopold Friedrich v., StiftsAmtmann, Briefwechsel mit Herzog Friedrich Christian II. v.Schleswig-Holstein. 		Kaas (mur), Leopold Friderich (I2516)
 
937 Arkivnavn: Munthe-Kaas, Marjorie - etterlatte papirer
Arkivsignatur: Ark-1010
Depotinstitusjon: Norsk Folkemuseum
Arkivskaper(e): Munthe-Kaas, Marjorie
Tidsrom: 1898 - 1952
Omfang: 0.01 hyllemeter
Ordning: Ferdig ordnet
Katalogisering: Arkivliste
Katalogmedium: Katalog i ASTA og papirbasert katalog - eller mikrofilmversjon
Lagringsmedium: Blandet
Omtale av arkivet: Materiale vedrørende Marjorie Munthe-Kaas f. 1898 i Kristiania. Hun var datter av Theodor Frølich og Aimée f. Knutsen. Gift første gang i 1918 med David Frich. Skilt og gift igjen i 1926 med Wilhelm Munthe-Kaas. Materialet omfatter foruten endel papirer vedrørende hennes skoletid, endel private brev og materiale som beskriver familiens sosiale liv. Ungdomsbilder av Marjorie finnes også.  		Frølich, Marjorie Thaulow (I967)
 
938 Arvelig Undermarskal i det tidligere Bispedømme Wurzburg, sachsen-meiningensk Kammerherre og Geheime-regjeringsråd. Bibra zu Irmelshausen, Hans Ernest Albert baron (I3804)
 
939 Arveoppgjør før 1459. Kaas (sparre), Jens (I27)
 
940 Arvet farsgården Kaas senest 1459. Kaas (sparre), NN Jensdatter (I26)
 
941 Arvet Hafslund herregård. Etter sin mann Henrik Huitfeldts død, solgte hun i 1754 Hafslund gods, flyttet til Danmark og kjøpte herregården Næstved Sortebrødrekloster. I 1755 ble hu dekorert med "L'union parfaite". 1757-67 var hun Oberhofmesterinde hos dronning Juliane Marie. Werenskjold, Karen (I4133)
 
942 Arvet Stamhuset Kaaselund etter Henrik Bielke Kaas, som var barnløs. Da han selv døde barnløs, gikk Kaaselund over til slekten Huitfeldt. von Eickstädt, Hans Henrik (I3068)
 
943 Arvet Taarupgaard etter sin onkel, rigskansler Niels Kaas som døde 28. juni 1594. Kaas (sparre), Gjord (I745)
 
944 Arvingene fragikk arv og gjelde etter henne. Kaas (mur), Anne (I1430)
 
945 Assessor i Kommercekollegiet og direktør for Alunverket i Andrarum (Tomelilla, Skåne). Nielsen, Hans (I6384)
 
946 Assistent i Det Ungarske Innenriksministerium. Kaas (mur), Sandor (Alexander) baron (I4011)
 
947 At de hadde et barn - født i Hordaland - virker lite sannsynlig. I leksika står det at han døde barnløs. Familie (F474)
 
948 At deres første datter skulle hete Rigitze (Regitse) finner jeg ingen logisk forklaring på. Både Mogens' og Agathes mor het Sophia. Likevel er det datter nr. 2 (av de som er funnet) som er oppkalt etter disse. Jeg savner dokumentasjon på at hun faktisk var Mogens' og Agathes datter. Det kan ha vært en datter Sophia som har dødd ung før Rigitze. At Mogens brøt oppkallingstradisjonen uten en helt spesiell årsak, er lite sannsynlig. Familie (F151)
 
949 At det var Jonas Lillienschiold som var gift med Sidsel Kaas, bekreftes av Datteren Berte Lillienschiolds innberetning 8. desember 1746, vedr. adelsinnberetningene til Klevenfeldt. (Hun bodde da i Odense) Familie (F544)
 
950 At hun døde 19. mars og ikke ble begravet da, slik kirkeprotokollen kan gi inntrykk av, bekreftes av van der Weides selvbiografi (PhT 3-1), der datoen også står. Kaas (mur), Anna Cathrine (I315)
 
951 At hun døde i Stavanger, som enkelte kilder oppgir, er åpenbart feil. Scheen, Anna Birgitta (I136)
 
952 At hun døde på Faddersbøl fremgår av begravelsesprotokollen. Rothkirch, Sophia (I122)
 
953 At Johannes Reventlow var far til Ove Jensen er hevdet og akseptert av genealoger, mest pga. av våpenlikheten. Tilstrekkelig dokumentasjon foreligger ikke. Familie (F7)
 
954 At Lia var fødested fremkommer ikke i dåpsprotokollen, men fra andre slektstavler. Torstensdatter, Maren (I5207)
 
955 av Bülk til Borghorst. Rantzau, Henrik (I394)
 
956 av Haraldskær. Friis, Karen Nielsdatter (I328)
 
957 av Haraldskær. Friis, Niels (I329)
 
958 Av huset Pancker i Holsten. Rantzau, Adelheid Benedicte (I1485)
 
959 Av huset Segalendorf, Mecklenburg. Kammerherre. Amtmann i Marnitz. von Rantzau, Hans Joakim August (I2515)
 
960 Av innførslen i Vor Frue kirkes dåpsprotokoll 24. september 1771 for Dorothea Cathrine, kantor Andreas Nissen og hustrus ovennevte yngste datter sees at hustruen het Christiane Sophie («Capellans Hustru ved Nicolai kirke holdt barnet»). NN - hustru Andreas Schyth, Christiane Sophie (I2335)
 
961 Av Linjen Nøer.
Godseier Gaasenagergaard
Det Bruun-Neergaard'ske Fideikommis og til Gaasenagergaard, 		Moltke (af Nør), Oskar Peter August grev (I2626)
 
962 Av Odden. Nevnt 1484. Lunge, Oluf Olufsen (I2435)
 
963 Av Skovsgaard, Tapdrup, Vejle. Kaas (mur), Frands (I352)
 
964 av Troldorp. Lændi (sparre), Eline (Ellen) (I2125)
 
965 Av Vadksjærgaard. Friis, Mette (I412)
 
966 av Wedendorf von Bülow, Friedrich Lorenz (I759)
 
967 Av Wedendorf. Dansk Major ved Livgarden til Fods
 		von Bülow, Friederich (I760)
 
968 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Munthe-Kaas, Gjøril (I47)
 
969 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Johnsen, Odd Trygve (I54)
 
970 Avdelingsleder i De danske Meieriers Andelssmørforening. Nielsen, Harald Sigurd (I3026)
 
971 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Stremes, Trevor John (I1092)
 
972 Avdelingssjef i Glommens Træsliberi.
 		Stensen (Flaata), Sten (I1009)
 
973 Avskrift av Thyregods begravelsesprotokoll 1720:
"No. 101. d. 9. Nov. begrafvet i Tyrregod Kirche dend Høy-ædle og høy-Velbaarne i Lifvet, hos Herren himmelsalig i Døden, Frue Lene Cathrine Kaas, Sal. Hr. Cancellie-Raad og Amptmand Knud Geddes, fordum Herre til Vadskiergaard og Hastrup, Hans Kongel. Mayts. Høy-betroede Amptmand ofver Silcheborg og Mariager Ampter, Hans efterlatte Høyt-elschelige Frue i Hendis Alders 67. Aar. Gud forlene Hende med alle troe Christne en ærefuld Opstandelse udi den Herris Jesu Christi Aabenbarelse. Hun blef henkalden d. 18. Oct. tilforn." 		Kaas (mur), Lene Kathrine (I545)
 
974 Avstod Gammelgaard ved Skive i 1687. Giedde, Knud (I546)
 
975 B. A. (Lexington, USA).
Plantasjebestyrer i Øst-Afrika.
Ansatt i Norges Automobilforbund. 		Munthe-Kaas, Tage (I939)
 
976 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Munthe-Kaas, Jan (I1026)
 
977 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Munthe-Kaas, Martin (I1134)
 
978 Bad Dürrheim inmitten der Landschaft Baar war seit alters her Sitz des Landadels, der ?Esel von Dürrheim?, offenbar schon rechte Narren. Ein Sproß aus dieser Sippe ?Waltherus de Turriheim qui vocateur -Esil- wird 1183 als ?ein gar wunderlicher Mensch? beschrieben. Selbsterkenntnis und Reue auf seinem vielleicht nicht nur närrischen, sondern auch frevelhaften Lebenswandel bietet 1256 die Schenkung seiner Besitztümer an eine Äbtissin und den Klöstern Wonnental und Kylchberg, um seines und seiner Nachkommen Seelenheil willen.
Mit Sicherheit hatte die seit Ende des 13. und anfangs des 14. Jahrhunderts beginnende Ortsherrschaft der in Villingen residierenden Johanniter ihren Einfluss auch auf das Fasnachts-Geschehen in Dürrehain, wie auch in den anderen Orten der Baar und ließe sich die Geschichte ununterbrochen zurückverfolgen, könnte die Narrenzunft Bad Dürrheim eine der ältesten im schwäbisch-alemannischen Raum sein. Hauptsächlich durch die damaligen sozialen Verhältnisse ist jedoch nie eine geordnete Archivierung erfolgt. Die auf ihren Höfen wie kleine Grafen herrschenden Bauern verspürten wenig Neigung zu einem gesellschaftlichen Zusammenschluss, auch gab es keine Handwerkszünfte, deren Formen und Traditionen andernorts dokumentiert waren und durch die Zunftmitglieder weiterverbreitet wurden.

Die Bürgerschaft Bad Dürrheims bestand bis zum Anfang des 19. Jahrhunderts aus Knechten und Tagelöhnern, besonders litt der Ort auch unter den Frondiensten, die dem Johanniterorden zu leisten waren. Unter der einfachen Bevölkerung herrschte große Armut, so wird in einem Bericht des Direktoriums des Donaukreises noch 1818 die finanzielle Lage der Gemeinde ?kläglich? bezeichnet. So dauerte es auch bis zum Jahr 1903, bis im Ort endlich ein eigenes Rathaus gebaut werden konnte. Auch die kirchliche Quelle über fasnachtliche Aktivitäten ist wenig ergiebig. Zweimal wurden die Gotteshäuser Opfer von Kriegshandlungen und Brandkatastrophen.

Mit Beginn des 19. Jahrhunderts begann durch die Soleentdeckung in Bad Dürrheim ein neues Zeitalter. Das Bauerndorf profitierte jedoch weniger von den neu entstandenen Arbeitsplätzen, als von dem sich entwickelnden Kurbetrieb. Durch die Kurgäste und die nach Bad Dürrheim versetzten Salinebeamte entwickelte sich erstmals ein kulturelles Leben im Ort.

Insbesondere der erste Salineninspektor, August Freiherr von Althaus, war hier eine treibende Kraft. Er war es auch, der im Jahr 1833 eine erste Vereinigung honoriger Bürger um sich versammelte, die nach Erkenntnissen des nun lückenlosen Salinenarchivs, zu allen Schandtaten bereit waren, was natürlich zur Fasnet besondere Blüten trieb. Hauptsächlich handelte es sich bei den Mitgliedern der ?Gesellschaft Frohsinn? um zurückgekehrte Teilnehmer an Napoleons misslungenem Rußlandfeldzug von 1812. Die ?Zobeljäger von Tobolsk?, wie man sich nannte, erstreckten ihre Aktivitäten jedoch auf Konzerte, Theateraufführungen, Gesellschaftsabende usw. über das ganze Jahr.
Kilde: www.narrenzunft.de/

 		von Althaus (mur), August Heinrich Jacob friherre (I3797)
 
979 Bak brudeparets navn i vigselsprotokollen står det "Grønl," - d.v.s. Grønland. Familie (F7783)
 
980 Bak hans navn i begravelsesprotokollen står det "Fattiglem". Lindahl, Arnholt (Arnold) Johan (I3588)
 
981 Bak hennes navn i vigselsprotokollen står det ", Grønl:" - betyr trolig Grønland. Familie (F84)
 
982 Bakermester i Christiania fra 1877. Munthe, Olaf Andreas Jens Wilhelm (I3656)
 
983 Bakermester i Christiania. Schiøberg, Johan (I2774)
 
984 Baldwin IV of Flanders (980–May 30, 1035[1]), known as the Bearded, was Count of Flanders from 988 until his death. He was the son of Arnulf II, Count of Flanders. His mother was Rozala of Lombardy.

History
In contrast to his predecessors Baldwin turned his attention to the east and north, leaving the southern part of his territory in the hands of his vassals the counts of Guînes, Hesdin, and St. Pol.

To the north of the county Baldwin was given Zeeland as a fief by the Holy Roman Emperor Henry II, while on the right bank of the Scheldt river he received Valenciennes (1013) and parts of the Cambresis and Hainaut.

In the French territories of the count of Flanders, the supremacy of the Baldwini remained unchallenged. They organized a great deal of colonization of marshland along the coastline of Flanders and enlarged the harbour and city of Brugge.

Family
Baldwin first married Ogive of Luxembourg, daughter of Frederick of Luxembourg, by whom he had a son and heir Baldwin V.

He later married Eleanor of Normandy daughter of Richard II of Normandy, by whom he had at least one daughter Judith who married Welf I, Duke of Bavaria.

His granddaughter, Matilda of Flanders, would go on to marry William the Conqueror, therefore starting the line of Anglo-Norman Kings of England.

(Større omtale på nederlandsk Wikipedia.) 		van Vlaanderen, greve av Flandern, Boudewijn IV (I2258)
 
985 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Halvorsen, Sidsel (I1131)
 
986 Bankkasserer. Lindahl, Statius Jakob Mosling (I5041)
 
987 Bankmann. Chávez, Manuel Gaspar Moreira (I4535)
 
988 Bar et barn (av en annen familie) til dåpen 2. mai 1666 i Heltborg kirke (der fetteren Mogens Kaas noen år senere bodde). Hun skrives da til Skibstedgaard. Kaas (mur), Margrethe (I1301)
 
989 Bar et barn (av en annen familie) til dåpen i Hundborg kirke 8. jan. 1716. Står da oppført som "Jomfru Anna Maria Kaas af Faddersbøl". Kaas (mur), Anna Maria (I1259)
 
990 Bar et barn (ikke sitt eget) fram til dåp i Humble kirke i 1721. Står i dåpsprotokollen oppført som "Commandeurens eldste frøken paa Vestergaard, Velbr. Dorthe Margrete Offenberg"  von Offenberg, Dorthea Margreta (I2863)
 
991 Bar et barn til dåpen 1. nov 1677 i Nyborg kirke, Vindinge herred, Fyn. Juul, Dorthe (Dorothe) Ovesdatter (I2911)
 
992 Bar Rudolph von Offenberg til dåpen i Humble kirke 12 jan. 1711. Omtalt som "Velbr. Frøken Margrete Kaas, Velbr. Major Kaasis Søster paa Skousgaard". Kaas (mur), Margrete (I1213)
 
993 Bar sin dattersønn Frantz Kaas til dåpen 22. mars 1677. Parsberg, Sophie (I392)
 
994 Barn:
Finn Hartvig Munthe-Kaas Olsen
Gunda Agnethe Olsen
Elise Kathinka Olsen Hjermann
Audun Hjermann
Perla Dorothea Friis Olsen
Anna Sylvia Hjermann Olsen
Elise Kathinka Olsen
Olaf Ahasverus Munthe-Kaas Hjermann
http://home.online.no/~lei-ege/2248.html
 		Familie (F407)
 
995 Barna er registrert med etternavnet Iversen fordi datteren Marthe ved sitt giftermål i 1805 står med etternavn Iversen, som dermed indikerer at faren hadde fast etternavn Iversen. Barna står i den utlagte, digitaliserte folketellingen for 1801 oppført med etternavnet Jensdatter/Jensen. Det er ikke gitt at de står med etternavn i den originale folketellingen selv om de står oppført slik i den digitale avskriften av denne.
 		Familie (F2104)
 
996 Minst en nlevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig. Familie (F2226)
 
997 Barna er utledet av erstatningsbrevet vedr. Albert Skeels drap på Niels Juul. Familie (F983)
 
998 Barna fra ekteskapet til Kirsten Nielson og Conrad Clauson ble adoptert av Kirsten Nielsons andre ektemann, Friderich Julius Kaas. Barna ble adlet under navnet Clauson Kaas (uten bindestrek) ved patent av 24. februar 1804. Clauson (Clauson-Kaas), Friderich (I1188)
 
999 Barna fra ekteskapet til Kirsten Nielson og Conrad Clauson ble adoptert av Kirsten Nielsons andre ektemann, Friderich Julius Kaas. Barna ble adlet under navnet Clauson Kaas (uten bindestrek) ved patent av 24. februar 1804. Clauson (Clauson-Kaas), Ellen Marie (I1406)
 
1000 Barna fra ekteskapet til Kirsten Nielson og Conrad Clauson ble adoptert av Kirsten Nielsons andre ektemann, Friderich Julius Kaas. Barna ble adlet under navnet Clauson Kaas (uten bindestrek) ved patent av 24. februar 1804. Clauson (Clauson-Kaas), Eleonore (I1408)
 

      «Forrige 1 2 3 4 5 6 ... 12» Neste»

 

Sidene drives av The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 13.1.2, skrevet av Darrin Lythgoe © 2001-2024.

Redigert av Einar Munthe-Kaas, Asker.